Hulken takkede nej til Renault

Nico Hulkenberg Copyright Renault F1 Team

Det er Nico Hulkenbergs egen skyld, hvis han ikke har et Formel 1-sæde til næste år. Det fortalte Alain Prost på Spa til franske ’Canal +’. Renault gav samme tilbud til Nico Hulkenberg, som Kevin Magnussen i sin tid fik. Ligesom med Kevin Magnussen, så ser det ud til turen efter Renault går til Haas.

For inden Esteban Ocon blev annonceret som Renault-kører i 2020 og 2021, så havde Nico Hulkenberg takket nej til Renault. De tilbød ham nemlig kun et et-årig kontraktforlængelse med en option for 2021.

Men tyskeren ønskede en sikker kontrakt med 2021-sæsonen med og det ville Renault ikke. Derfor fik Esteban Ocon tilbuddet.

Alain Prost og Nico Hulkenberg
Copyright Renault F1 Team

Alain Prost udtalte til ‘Canal +’:

”Det er godt Ocon er fransk. Men det ville ikke være logisk at gøre det til den afgørende faktor.”

”Hvad der var afgørende er, at vi tilbød Nico Hulkenberg et et-årig kontrakt med en option for 2021, men han ønskede en to-årig kontrakt, hvilket ikke var en mulighed.”

Til avisen ’RMC’ udtalte Alain:

“Uden at gå ind i detaljer, han gjorde et godt arbejde for Renault, men efter tre år så han, at vi ikke udviklede chassiset så hurtigt, som vi alle havde håbet.”

“Vi havde behov for en med mere friskhed, mere entusiasme. Esteban Ocon bringer en helt ny dynamik til holdet.”

“At være en fransk kører på et fransk hold er ikke altid nemt, og jeg ved det fordi jeg har levet det. Det er ikke nemt overhovedet.”