Horner vred over Red Bull-regel

Red Bull Racing pit stop Copyright Red Bull Contentpool

Kan man træne sig til de lynhurtige pit stop som Red Bull Racing udfører eller har man fået automatisk hjælp? Mercedes er ikke i tvivl om, at man har fået automatiseret processen så meget, at den menneskelige faktor er blevet elimineret.

Det har dog ikke noget på sig, siger en vred Christian Horner, som mener Mercedes forsøger at hæmme energidrikholdet.

Red Bull er mindst fire tiendedele hurtigere end de bør være, siger Mercedes.

Max Verstappen og Christian Horner
Copyright Red Bull Contentpool

Christian Horner er tosset. Da han blev informeret om ændringen under sidste weekends løb på Red Bull Racing udtalte han til ‘Sky Italia’:

“Hvornår stopper det?”

“De er så fokuserede på os fordi vi er hurtige, men jeg forventer det næste direktiv nu – Måske vil fortælle mig, hvornår jeg må bruge toilettet.”

“Nej, det er ikke på grund af et automatiseret system – Det skyldes vores drenge. De træner, træner, træner.”

“Med den nye regel skal vi holde bilen i en bestemt tid, men hvordan kan du vurdere dette? Vi er virkelig utilfredse med dette.”

“Det føles sådan lidt typisk Formel 1. Virkelig frustrerende.”

Alpha Tauri kan ikke matche Red Bull Racings tider
Copyright Red Bull Contentpool

De sidste par år har Christian Horner brugt enhver mulighed for at hæmme Mercedes. Nu er det Mercedes, der er  utilfredse.

“De har brugt en del tid på vores pit stops. Når du er hurtig, vil dine konkurrenter altid prøve at sløve dig ned. Det er en del af gamet vi er i, men det er frustrerende.”

“Naturligvis vil vi stille spørgsmål til det. Sikkerheden i pit stoppene er vigtige for os, men det er et manuelt system, som mekanikerne har kontrol over. Så alt man gør er kunstigt at gøre os langsommere i to tiendedele af et skund af en eller anden grund.”

Helmut Marko og Pierre Gasly
Copyright Red Bull Contentpool

Dr. Helmut Marko er også uforstående. Til ‘Sky Deutschland’ udtalte han:

“Mercedes siger, at de ikke kan matche vores tider, så de prøver at bruge reglerne i stedet.”

“Jeg finder det helt forkert. Først, fordi det er en del af showet. Mange seere tænker ‘Vil det bliver over eller under to sekunder.’ Nogle gange er det afgørende for racet.”

“Men sikkerhedsargumentet fungerer ikke. Og hvordan i verden du kan checke disse regler et komplet mysterie for os alle.”