Hollands GP – Kval – Max måtte kæmpe for pole

Max Verstappen Copyright Red Bull Contentpool

Max Verstappen starter fra pole position på hjemmebanen Zandvoort, når årets hollandske grand prix køres søndag. Det blev en lang kvalifikation, der bl.a. havde et rødt flag i Q3, en debutant og en kører, som ikke tidligere havde været i Q3.

Lørdagens kvalifikation startede vådt og koldt, men allerede i Q2 kunne de modige kørere have forsøgt sig på soft. Q1 startede dog vådt og med risiko for mere regn. Alle startede på Intermediates, men der gik ikke lang tid før banen blev hurtigere.

Alex Albon satte kvalifikationens første tid i 1.31.315, og da Q1 sluttede var tiden nede i 1.21.230, sat af Max Verstappen. Asfalten var optørrende, men drilsk. Flere kørere havde mindre afkørsler, og en sådan gjorde, at Kevin Magnussens sidste skud på avancement gik i vasken.

Liam Lawson var debutant for AlphaTauri. Kastet for løverne i FP3 som afløser for Daniel Ricciardo, der fredag brækkede  håndleddet. Ikke overraskende sluttede Liam langsomst, men det var en god kvalifikation for debutanten.

Da tiden randt ud var de fem “tabere” Guanyu Zhou, Esteban Ocon, Kevin Magnussen, Valtteri Bottas og Liam Lawson.

Liam Lawson
Copyright Pirelli

Q2 var igen optørrende og sluttede egentlig med muligheden for slicks. Ingen kørere tog dog chancen, og da de 15 minutter var overstået, så var det med Lance Stroll, Pierre Gasly, Lewis Hamilton, Yuki Tsunoda og Nico Hulkenberg som de udenfor Q3.

Hurtigste kører blev Oscar Piastri i 1.19.392. Logan Sargeant kørte 1.20.067 og det var godt nok til at komme i Q3. Den første for den amerikanske kører, der dog fik en meget uheldig indvirkning på Q3.

Her crashede Williams-køreren allerede på første forsøg, og det udløste et rødt flag, og udsigten overarbejde for mekanikerne. Alex Albon havde da sat hurtigste tid i 1.15.743, men banen skulle tørre mere op inden Q3 blev genstartet.

Med det samme Q3 glev genstartet med 8.13 tilbage var tiderne nede i 1.12. Der skulle dog komme et rødt flag mere. Charles Leclerc crashede sin Ferrari og så var der igen stilstand på banen. At vejret var blevet bedre kunne ses på tilskuerrækkerne, hvor tilskuerne tog regnjakker af og slog paraplyerne sammen.

Der var travlt, da Q3 igen blev givet frit. Max Verstappen kører en 1.10.567, og kommer som den eneste ned under 1.11. Han bliver efterfulgt af fire Mercedes-motoriserede kørere med Lando Norris 2’er. Carlos Sainz blev bedste Ferrari med p6, mens Sergio Perez må siges at skuffe igen med plads syv.

Her kan du se højdepunkterne fra kvalifikationen.

Tiderne nedenunder er provisoriske og kan ændre sig afhængig af eventuelle straffe.

Hollands GP 2023 – kval