Romain Grosjean forventes at være ude af Formel 1 efter denne sæson, men hvad skal franskmanden så? Spørgsmålet kom op efter Andretti Autosport har afsluttet kontrakten med deres kører Zach Veach tre løb før slut, og der spekuleres i hvem der skal overtage bilen i 2021.
Det bliver umiddelbart ikke Romain Grosjean, som dog godt kan lide Indycar, men ikke ovalerne.
“Indycar er et smuk mesterskab, men jeg er ikke ligefrem fristet af ovalerne. De skræmmer mig, så jeg ønsker ikke at køre ovalerne.”
Flere kørere har meldt ovalerne fra efter flere voldsomme personskader og dødsulykker. Mike Conway var den første kører, der meldte ud, at han ikke ville køre på ovalerne og siden har flere andre kørere gået samme vej.
I stedet ligner det mere noget langdistance sportsvognsløb for Romain.
“I Amerika er der et par endurance-mestereskaber, men jeg tror at i fremtiden, så vil Hypercars på Le Mans 24 Hours og World Endurance Championship være interessant.”
Den grønnere vej er også mulig.
“Formel E er definitivt en mulighed. Der er nogle gode kørere der, nogle gode hold, og i Formel 1, tydeligvis, kan alle regne og se, hvor de ledige sæder er.”