Gio går efter Ferrari-sæde

Antonio Giovinazzi Copyright Alfa Romeo Racing

Der er lige nu et ledigt sæde hos Ferrari næste år og det sæde vil Ferrari Driver Academy-kører Antonio Giovinazzi gerne sætte sig i. Det er hans mål for i år at overbevise Ferrari om, at han er værd at satse på og han har allerede været i audiens hos paven.

Til ‘La Gazzetta dello Sport’ udtaler han:

“Jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke drømte om Ferrari.”

“Den vigtigste ting for mig er at koncentrere mig fuldt ud om mit arbejde, men jeg ved, at hvis jeg præsterer godt i 2020, så vil jeg have en chance.”

Antonio Giovinazzi i audiens hos paven
Fra Antonio Giovinazzi instagram

“Jeg har allerede et godt forhold med Charles. Vi taler en del og går på de samme restauranter i Monaco.”

Omkring den skuffende start til sidste års sæson, siger han.

“Jeg udfordrer alle i et hvilket som helst job til at være ude i to år og så vende tilbage.”

“Men hvad angår fart, der var jeg ikke langt fra Kimi. Jeg savnede racet, starterne, strategierne, pit stops og hvordan man skulle styre dækkene.”

Antonio Giovinazzi og Kimi Raikkonen
Copyright Alfa Romeo Racing

Ambitionerne for i år er lagt.

“At slå Kimi er et af mine mål til sæsonen, men ikke det eneste. Det bliver en afgørende sæson, men det er altid sådan, når der er en bekræftelse eller forfremmelse på spil.”

“Han (Kimi, red.) siger ikke meget, og først hjalp han mig ikke fordi hans resultater var bedre, og det virkede til, at der var en stor afstand. Men han var et vigtigt målepunkt for mig til at vokse professionelt.”