FIA vil, Formel 1 tvivler stadig

Michael Andretti - Andretti Autosport Copyright Penske Entertainment

FIA er meget interesserede i at få Andretti Global og Cadillac på gridden i fremtiden. Formel 1 derimod er stadig i tvivl om det er en god ide. Vi må stadig vente på at få en afklaring indtil ansøgningerne er gennemgået og færdiganalyserede.

FIA Præsidenten Mohammed Ben Sulayem er interesserede i at udvide gridden. Det sagde han til ‘Formula.hu’:

“Vi må vente indtil evalueringen af holdene er færdige, og så får at vi at, men jeg har sagt det før og jeg siger det nu – Hvordan skal vi kunne afvise General Motors? Jeg forstår ikke negtiviteten.”

“Jeg hørte, at Liberty Media også ønskede et 11. hold – Det blev sagt af CEO Greg Maffei.”

FIA President Mohammed Ben Sulayem

Libertys F1-chef Stefano Domenicali er dog ikke helt afvisende, men bestemt ikke inviterende.

“Der er en proces, som er nødt til at blive respekteret, og jeg ønsker ikke at tilføje udover hvad der allerede er blevet sagt.”

“Men fra min side, jeg tror ikke det er en faktor, der genererer interesse, fordi interessen er stadig stor, og det er vigtigt at fokusere på de ting, som vi mener er nøglen til sportens bæredygtighed.”

Nico Hulkenberg
Copyright Haas F1 Team

Af de fire hold som fik lov at stille op i 2010 kom kun de tre af dem på gridden. Lotus/Caterham, Virgin/Marussia/Manor og Hispania/HRT. Da Haas kom på gridden i 2016 var det første nye hold i flere år. Haas måtte dog vente på at få adgang til konstruktør mesterskabspenge.

“Tidligere var der for mange op- og nedture i sporten, hvor hold kom og gik, blev genopbygget og stoppede med at eksistere. Nu hvor der er interesse, så ser vi værdien af de nuværende hold.”

“Vi er nødt til at tage mange ting i betragtning under processen, og vi ønsker at gøre det rigtige, og beslutningen vil blive truffet sammen med FIA til sidst.”