FIA afviser Mercedes

Lewis Hamilton og Max Verstappen i kamp om føringen Copyright Pirelli

Mercedes havde ansøgt FIA om mulighed for at få genoptaget episoden mellem Lewis Hamilton og Max Verstappen på omgang 48 i Sao Paulos Grand Prix. Episoden endte med, at stewards vurderede, at Max Verstappen ikke havde gjort noget galt.

Mercedes brugte så deres ret til at appellere dommen og få genåbnet sagen med nye beviser til at understøtte, at det skulle straffes.

Trods onboardvideo og en 360 graders video, så er resultatet det samme. FIA har afvist Mercedes’ ønske om at få genåbnet sagen, og så er der  ikke mere at gøre. Det var dog ikke en nem beslutning.

Den blev behandlet torsdag og først fredag kom resultatet.