Ferrari bør satse på Leclerc

Charles Leclerc Copyright Ferrari Media

Ferrari har ofte haft en første- og andenkører. Sidste år var Carlos Sainz utvivlsomt andenkøreren, men i år har de været mere lige. Charles Leclerc har været den dominerende og køreren mindst ramt af uheld.

Med tre sejre mod Carlos Sainzs ene, så er det Charles der er tættest på Max Verstappen i årets mesterskab. Hvis Ferrari vil vinde, så bør de satse på Charles Leclerc. Ellers risikerer man at lave en “Williams”.

Carlos Sainz
Copyright Ferrari Media

Det siger Ferraris tidligere tekniske chef Enrico Scalabroni til det italienske website ‘f1sport.it’.

“Ferrari skal have en første- og andenkører i kampen mod Verstappen.”

“På dette niveau, med en masse point at indhente, bør de gøre det. Andenkøreren bør være der for at prioritere holdet.”

“Det betyder ikke noget om navnet er Leclerc eller Sainz. Det handler ikke om køreren, det handler om holdet.”

“Hvis de ønsker at vinde som hold, så kan de ikke gøre hvad Williams gjorde med Nigel Mansell og Nelson Piquet, for eksempet.”

Charles Leclerc
Copyright Ferrari Media

Her refereres der til 1986-mesterskabet, hvor Alain Prost snød de to Williams-kørere, der tog point fra hinanden gennem sæsonen.

“Den vigtigste ting er at køre for holdet, så jeg tror det største emne er, hvilken af de to kørere der har flest point.”

“Ferrari kigger ikke på det nu, men det bør træffe en beslutning. De burde fokusere på køreren med flest point, og hvem der har haft færrest problemer.”

Charles Leclerc har 37 point flere end Carlos Sainz på nuværende tidspunkt.