Det kan næsten ikke overraske og alligevel. McLaren har været involveret i en hel del serier, men de bliver færre og færre for at give plads til nyt. McLarens kommende Hypercar-eventyr koster nu Formel E-holdet livet.
Det er dog først efter denne sæson, at McLaren-navnet forsvinder. Holdet, der overtog Mercedes’ plads og hold er efter få år ude af sporten. McLaren forsvandt også fra Extreme E, og har ikke tilmeldt sig Extreme H.
Den overraskende del er, at det sker ved udgangen af sæson 11, altså denne sæson. Forventningen var efter sæson 12, da Gen4-generationen begynder med sæson 13.
McLaren boss Zak Brown udtalte til ‘Racer’:
“Vi er utroligt stolte af, hvad vi har opnået i Formel E, og serien spiller en integreret rolle i det samlede motorsportslandskab, men tiden er inde til at udforske andre muligheder, der er tættere på McLaren Racings overordnede strategiske retning – herunder vores deltagelse i FIA World Endurance Championship i 2027.”

Copyright Formula E
McLaren håber på at sælge holdet til en anden interessent. Det siger teamchef Ian James, der håber på holdet kan få et nyt liv med en ny identitet.
“Selvom vores McLaren Racing-kapitel er ved at være slut, anerkender vi værdien og styrken ved Formel E som et verdensmesterskab og en platform for positiv forandring, efterhånden som sporten går fra styrke til styrke. Arbejdet er godt i gang med at udforske de bedste muligheder for, at teamet kan fortsætte med at konkurrere efter sæson 11. I mellemtiden vil vi give alt, hvad vi har, for at sikre, at vi afslutter det nuværende kapitel af vores Formel E-eventyr med stil.”
McLaren har været sæsonens positive overraskelse i Formel E. Deres Nissan power train har givet juniorkører Taylor Barnard flere podiepladser, og Nissan fører med deres hold både mesterskab for kørere og for motorkonstruktører.










