Formel E var tilbage, da der lørdag blev kørt løb i New Yorks havnekvarter. Nick Cassidy startede fra pole position, men et overhalingsforsøg fra Jean-Eric Vergne sendte briten væk fra podiet. Maximilian Gunther kørte sig igennem feltet og tog sejren for BMW.
Nick Cassidy startede forrest, mens Eduardo Mortara fra Venturi havde den kedelige ære af at starte sidst. Alex Lynn prøvede fra startplads tre at komme forbi Jean-Eric Vergne i starten af løbet, men forbremsede sig på ydersiden og mistede to placeringer.
Pascal Wehrlein opkørte Alex Lynn i bremseduellen til hårnålen. Pascal fik kæmpet sig tilbage i pitten og udgik. Faktisk blev hele 25% af feltet elimineret i løbet, den sidste var Jake Dennis der i den anden BMW leverede et par flotte overhalinger.
Lucas di Grassi havde også et par gode overhalinger. Den sidste satte han ind, da Jean-Eric Vergne forsøgte at angribe Nick Cassidy. Cassidy drejede ind og tempoet blev så lavt, at Maxi Gunther kunne tage både Cassidy og Vergne og tage føringen.
Lucas di Grassi kom også forbi Nick Cassidy og tog den sidste plads på podiet. Løbet kunne være endt anderledes, hvis den Full Course Yellow der kom på banen for at fjerne Mitch Evans i sin Jaguar havde varet lidt længere.
Den var så kort, at der blev ikke reduceret noget energi, og det var godt for de fleste kørere var nede på 0.1% og 0.2%, da de kørte over målstregen.
Der køres også et løb søndag. Det kan i Danmark ses på Eurosport 1 klokken 19.00 eller på Discovery Plus.










