Formel E-løbet i Jakarta, Indonesien bød på en ny vinder i Formel E-regi og første teamsejr siden sæson 2 og Nelson Piquet Jr. Dan Ticktum tog sin første sejr i Formel E, og hans Cupra Kiro-hold den første sejr siden sæson 2.
Det vil sige, at Cupra Kiros DNA går helt tilbage til sæson 1, hvor holdet hed China Racing Team og senere på sæsonen skiftede navn til NEXTEV TCR Formula E Team.

Copyright Formula E
Kvalifikationen skabte en anderledes startrækkefølge, hvor mesterskabsfavoritterne Oliver Rownland og Pascal Wehrlein startede et stykke fra Top 10. Jake Dennis var hurtigst i kvalifikationen foran Neom McLarens Taylor Barnard.
Nyck de Vries fra plads 3 var hurtig til at komme op på andenpladsen. Banen i Jakarta var kendetegnet ved en god ideallinje og meget støvet udenfor den. Løbet var få omgange gammelt, da Jean-Eric Vergne lavede en af sine sjældne fejl og kørte op bag i Mitch Evans. Det kostede en ny forvinge og reelt tog franskmanden ud af løbet.

Copyright Formula E
Maximillian Günther i den anden DS Penske var ude få omgange senere. Udenfor ideallinjen gled hans bil ind i muren og det kunne bilen ikke klare. Han kunne dog køre i pit.
Halvvejs i løbet blev Nyck de Vries rigtig angrebslysten. Med Attack Mode gik han i krig med Jake Dennis og i de døende sekunder tog han et sidste angreb på Jake Dennis. Han kom forbi på langsiden, men ikke helt forbi, så da han drejede ind i sving 1 fik Jake Dennis ødelagt sin forvinge. Der blev delt en del strafsekunder ud i løbet, og Nycks manøvre reddede ham 10 strafsekunder.

Copyright Formula E
Det gav en kort Safety Car, da der lå kulfiberdele fra Jakes forvinge på start/mål-langsiden. Det samlede feltet og da løbet blev givet frit havde Pascal Wehrlein kontakt med Oliver Rowland. Få omgange senere var der Full Course Yellow (FCY), da Jake Hughes/Maserati udgik med et teknisk problem.
Igen en kort FCY der hurtigt blev afløst af en ny. Stoffel Vandoorne fik bremsesvigt i den anden Maserati og gled i høj fart ind i en dækmur. Nyck de Vries udgik på samme omgang, så der var nu to biler der skulle fjernes.
Dan Ticktum kom i front, da Edoardo Mortara tog sit sidste Attack Mode, men en ny FCY gjorde, at den anden Mahindra ikke kunne udnytte sit Attack Mode, og dermed blev de sidste omgange en regulær duel mellem Dan Ticktum på vej mod sin første sejr og Mortara mod sin næste.

Copyright Formula E
Det blev Dan Ticktum, der kom ud som sejrsherre foran Edoardo Mortara og Nico Müller, der indtog nederste podieplads, da tidsstraffe blev tilføjet resultatet.

Der resterer to runder af mesterskabet, begge med to løb. Først i Berlin i den anden weekend af juli og sæsonen lukker i London sidste weekend i juli.










