Coronaen bliver ved med at give og give, og nu har den givet os en ny første halvdel af kalenderen. Ny på kalenderen er Valencia, banen Ricardo Tormo, ikke byen, og så er Monte Carlo med på kalenderen.
Formel E-holdene kender Ricardo Tormo-banen, da banen er blevet brugt til presæsontestene de sidste mange år. Det bliver dog på et nyt Formel E-venligt layout. Formel E-banerne byder ikke på lange langsider, men derimod på mange sving, hvilket kræves for at bilerne kan få genopladt batteriet gennem bremseenergi.
Den italienske hovedstad Rom er også kommet på kalenderen. Valencia og Rom erstatter Sanya og Seoul. Paris er ude, igen pga corona, og Mexico er desværre heller ikke en del af kalenderen trods det forlængede banelayout i 2019 gav det bedste løb i Mexico endnu.
Formel E vender tilbage til Marokko og bybanen, som der tidligere er blevet kørt på, og så slutter første halvdel af kalenderen af med de to løb i Santiago, Chile som skulle have åbnet sæsonen for to uger siden.
Første del af kalenderen kan ses på teaserbilledet.
Corona kan dog stadig skabe ændringer til kalenderen og FIA skal godkende de enkelte løb.