Formel E er i Shanghai, hvor de kører på et modificeret layout af Shanghai International Circuit. Det giver et fantastisk løb med overhalinger a plenty. Da løbet sluttede var Maximillian Günther vinder, men først i sidste sving fandt vi nummer to.
Der var ikke meget, som antydede at Jean-Eric Vergne skulle ende på podiet. Han startede et stykke fra fronten, og der lå hurtigere kørere foran ham. I et løb uden Safety Car og dermed ekstra omgange var der flere kørere som overraskede positivt.
De mindre Formel E-biler, sammenlignet med Formel 1, og en bred bane med mulighed for at gå ind i svingene side om side, gav et løb proppet med overhalinger, og næsten svært at holde overblikket.
Mesterskabsførende Oliver Rowland/Nissan var med helt fremme i store dele af løbet. Pascal Wehrlein havde også sin tid i front, men fælles for begge kørere var, at de endte længere nede i feltet, da løbet sluttede.
Der var både Attack Mode og Pitboost, der skulle håndteres og som sagt er banens layout med til at gøre det svært at forsvare sig. Jaguars løb var forfærdeligt. Mitch Evans var idømt en gennemkørselsstraf før løbet, og Nick Cassidy nåede end ikke ud på omgang 3 før hans løb var besværliggjort.
Det skyldtes tre biler ind i et sving ikke kan lade sig gøre. Vergne lå på inderbanen, Mortara i midten og Nick Cassidy på yderbanen. Mortara ramte Cassidy der blev spundet rundt, og da feltet var samlet, så røg han langt ned i feltet. Mortara og Cassidy måtte begge en tur forbi pitten, og dermed var vinderchancerne forbi.
Brugen af Attack Mode er med til at give løbet ekstra strategiske muligheder. Det kostede et sekund eller to at aktivere Attack Mode, men det hentes tilbage på ekstra power og firhjulstræk.
Det gav Maximillian Günther føringen til sidst, da Oliver Rowland ellers var kommet i front. Da Rowlands Attack Mode sluttede havde Günther stadig lidt over et minut tilbage, så han gik front og trak fra.
Oliver Rowland derimod gik det kun en vej. Neom McLarens Barnard tog plads to fra Rowland, Dan Ticktum tog plads tre, Jean-Eric Vergne tog plads fire fra Rowland. På næstsidste omgang gik Dan Ticktum til angreb på Taylor Barnard og det lykkedes ham at komme forbi.
Vi skulle ned til de snævre sving ud mod målstregen på sidste omgang for at få en afgørelse. Vergne fandt noget specielt frem og kørte igennem og endte på plads to. Dan Ticktum mistede momentum og blev overhalet af Taylor Barnard.
Det er DS Penskes første 1-2 sejr i Formel E og holdets anden sejr i år, begge taget af Maximillian Günther. Jaguars forfærdelige år fortsætter, Porsche er også skuffende, mens det går noget bedre for Nissan.
Taylor Barnards ´podieplads rykkede McLaren-køreren op på plads to i mesterskabet.
