FE: Dennis vandt i Sanya

Jake Dennis vandt Sanya Copyright Porsche Motorsport

Det første løb i Kina blev kørt på bybanen Sanya. Det blev Jake Dennis, der tog sejren i et løb, der bød på et rødt flag, flere FCY, masser af kontakt og en straf efter løbets afslutning.

Jake Dennis vandt løbet i Kina, et løb han startede fra pole position i. Det kunne lyde som en dominans fra den britiske Andretti-kører, men i klassisk Formel E-stil, så er det ikke nemt at sejre i Formel E-serien.

Kontakt mellem biler er ofte set, og det var der naturligvis. Dan Ticktum kørte op bag Mitch Evans, der bremsede tidligere for at undgå en anden kører. Kort efter var Mitch Evans igen involveret i en episode, da Zak Maloney forsøgte at komme forbi, hjulene låste og de kørte ind i muren. Her spærrede de banen, så løbet blev rødflaget for at få styr på bilerne og få set på om der var skader ved muren.

Man kan sige meget om Formel E, men giver man serien en chance, så er løbet altid underholdende. Brugen af Attack Mode, i Sanya to styk af 8 minutter tilsammen, hvilket med firhjulstræk og 50 ekstra kW nærmest er som at sætte turbo på bilen.

Jake Dennis vandt Sanya foran Felipe Drugovich og Pepe Marti
Copyright Porsche Motorsport

Derfor kan kørere starte i bagerste del af feltet og alligevel ende i toppen af løbet. Tidsstraffe var der også i dette løb. Antonio Felix da Costa og Pascal Wehrlein fik begge fem strafsekunder for kontakt i løbet.

Da løbet sluttede var det med Jake Dennis som vinder. Felipe Drugovich og Pepe Marti kom ind som to og tre. Tre Porsche power trains på podiet og den første 1-2 sejr til TWG Andretti-holdet.

Pepe Marti tog sidste plads på podiet i den tredje Porsche-kundebil.

 

FE Sanya 2026 – Race

Efter løbet er Felipe Drugovich blevet tildelt en straf på fem sekunder for kontakt med en anden bil. Det rykkede i stedet Pepe Marti frem til plads to og Nyck de Vries fik p3.

Som i Monaco i Formel E, så er det en skam at skrivebordsstraffe afgører løbene, så de “helte” vi hylder for deres indsats er på lånte fjer, mens nummer fire mister hele podium ceremonien.

Om 14 dage går det løs i Shanghai på et modificeret layout af det vi kender fra Formel 1. Det plejer at give ganske underholdende løb.