Farmand betalte for nyt chassis

Nikita Mazepin Copyright Pirelli

Det var mere end talent, som var skylden i den relativt store forskel på F2-mester Mick Schumacher og nummer fem i F2 Nikita Mazepin hos Haas i år.

Der var stor forskel på chassiserne, men det er blevet udlignet. Dmitry Mazepin har betalt for, at Nikita også kunne få et nyt chassis. Det fortalte han i et interview til ‘Match TV’:

“Ja, det var virkelig et problem, men vi løste det sammen med holdet.”

“Et chassis var ødelagt som resultatet af et kæmpe uheld, og et nyt blev bygget. Holdet besluttede siden at give det nye chassis til Mick Schumacher.”

“Så snart Nikita kørte det gamle, kom han med det samme feedback, at der var meget anderledes. Det var i juni, da holdet og jeg aftalte, at chassiset skulle skifte mellem kørerne for at dem en chance for at sammenligne.”

“Nikita havde en god weekend med det nye og Mick havde et stort uheld. Så vi traf beslutningen om at bygge et nyt chassis, og jeg betalte for konstruktionen med mine egne penge, fordi vi mener at holdet bør kæmpe under de samme betingelser.”

Nikita Mazepin
Copyright Haas F1 Media

Nikita er ikke den mest populære kører i paddocken eller hos fansene. Det kan han leve med. Til hollandske ‘Formule 1’ udtalte han:

“Jeg har meget lidt interesse i at være falsk. Du ved hvad de siger – Vær dig selv fordi alle andre er taget. Så jeg lytter ikke til andres meninger.”

“Jeg er her i Formel 1 fordi jeg fortjener det, og jeg vil stoppe, når jeg mister min passion for sporten.”

Nikita Mazepin
Copyright Haas F1 Media

At unge Mazepin skulle være født med en sølvske i munden er noget vi alle har hørt. Det passer dog ikke, siger den 22-årige unge mand.

“Meget få mennesker ved, at da jeg blev født, var jeg stadig i en fattig familie. Og min far kommer fra en endnu mere fattig familie.”

“Hans mor måtte altid spare op i to år for at give ham en fødselsdagsgave.”