F1-kørere skal ikke dømme Formel E

Andre Lotterer Copyright Formula E

Serien har igennem fire sæsoner været noget nær en joke for Formel 1-verdenen, men i takt med udviklingen er startet, så er klassen blevet mere anerkendt. Formel E kører i flere lande/byer, hvor Formel 1 ikke kan komme ind.

Den manglende motorlyd har dog gjort, at mange kritiserer serien inden de egentlig har oplevet den. Løbene ender dog ofte med at være spektakulære og langt mere spændende end Formel 1, hvor Mercedes løber med det hele.

Oliver Rowland
Copyright Formula E

I denne sæson har otte runder budt på otte forskellige vindere. Fire runder i Formel 1 har budt på to vindere fra samme hold. Sebastian Vettel og Lewis Hamilton er to af dem, som har kritiseret Formel E.

Bl.a. har Lewis Hamilton været gæst på et amerikansk talkshow, hvor han sagde, at han aldrig kommer til at køre Formel E. Han så slet ikke løbene. Det var ikke rigtig racerløb.

Sidste uge var der en anden tone fra verdensmesteren; at bilerne så spændende ud i deres futuristiske design, løbene var rigtig spændende og at han selv kunne overveje at køre i serien, når han stopper i Formel 1, ligesom hans ven Gary Paffett gør.

Andre Lotterer presset hårdt af Mitch Evans
Copyright Dani Gonzalez

Andre Lotterer, en af favoritterne i Formel E, er træt af kritikken. Til tyske ‘Kölner Express’ udtaler han:

“Vi har utrolig acceleration fra den elektriske motor.”

“Vi har ikke behov for den massive downforce de har i Formel 1, så vi kan bedre kæmpe og Formel E er meget billigere.”

“Vi kører også på spændende baner i metropoliser som Paris, Rom og Berlin. Hvert løb her er Monaco.”

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG

“Hamilton og Vettel skulle prøve det før de dømmer os.”