Robert Shwartzman var en overraskelse da han kørte FP1 for Kick Sauber i Zandvoort. Umiddelbart var det ikke et ønske fra Ferrari, så er Robert inde i billedet som Nico Hulkenbergs kommende holdkammerat?
Måske? Med ankomsten af Roberts tidligere chef Mattia Binotto er han steget i graderne, men er det nok? Robert Shwartzman vandt i søndags WEC-løbet i COTA ved siden af Robert Kubica og Yifei Ye.

Copyright Kick Sauber
Robert udtalte til ‘Auto Hebdo’ på COTA i USA.
“Jeg har en masse respekt for Mattia. Jeg arbejdede med ham i fire eller fem år. Han og Laurent (Mekies, red.) støttede mig, pressede mig og de tog sig virkelig godt af mig.”
Om det så giver en mulighed i 2025 i bilen?
“Jeg ved det ikke. Vi har ikke diskuteret det. Mattia er kun lige startet i sit job. Jeg ved ikke hvordan det fungerer der – hvem der er ansvarlig for det. Jeg fik bare en invitation fra dem, hvilket jeg virkelig er taknemmelig for at kunne køre den frie træning.”

Copyright Kick Sauber
“Jeg mødte en masse nye folk, mange rare folk, jeg nød virkelig arbejdet og at være der. Så fra min side, hvis i fremtiden Mattia eller en anden ansvarlig ønsker at gøre noget med mig, så vil jeg blive glad.”
Bejlere til det sidste sæde er der stadig flere af. Guanyo Zhou virker usandsynlig trods Audis interesse i Kina. Valtteri Bottas vil have en 1 + 1, men det er Kick Sauber ikke interesseret i. De vil kun give en etårig kontrakt forlængelse.
Kevin Magnussen er noget af et offside bet, Robert Shwartman er allerede en del af Ferrari-familien, mens McLarens Gabriel Bortoletti rent faktisk kunne være et seriøst bud på pladsen. Gabriels kørsel fra plads 22 til plads 1 i søndagens featureløb på Monza har givet ham ekstra vægt i jagten på et sæde.










