Før F1 mesterskabet skal starte så er der hvert år test i Barcelona, Spanien. Normalt har det været spredt over 8 dage, men i år er det skåret ned til 6 dage. Haas kom ud af 2019 sæsonen som det næst dårligste hold med sølle 28 point. Med Danske briller var det positivt at det var Kevin Magnussen der stod for 20 af pointene (ca. 71% af den samlet pointhøst). I den første vintertest fik holdet kørt 3.146 km, så der blev samlet en masse vigtige data ind til holdet.
Ifølge teamchef Günther Steiner har det ikke været dårligere med 6 dage. ”Jeg synes de 6 dage har fungeret godt for teamet. Vi fik gjort det vi skulle på 6 dage i stedet for 8 dage, men jeg mener ikke at vi skal have færre dage end det vi har nu, så kan det gå hen og blive for presset.
”Jeg tror midterfeltet bliver meget tæt i år, tættere end sidste år. Det er selvfølgelig svært at spå om hvor vi ligger, og vi må vente og se hvad der sker i Melbourne i weekenden. Vi har haft nogle gode resultater i Melbourne, men vi har også været meget uheldige, men jeg kan godt lide løbet i Melbourne, du ved ikke hvad du får ud af det, fordi det er årets første løb,” slutter Steiner.
”Jeg synes det var både spændende og interessant at køre test i Barcelona,” siger Romain Grosjean. ”På min første testdag kørte jeg 158 omgange, og det kan jeg godt mærke på kroppen, men det var dejligt at få lagt en masse kilometer i bilen. Vi havde et program vi skulle følge, og der var selvfølgelig både gode ting og mindre gode ting ved testen. Det er en samlet holdindsats mellem kørerne og ingeniørerne, så det er vigtigt at der er en god kommunikation på holdet.”
”Jeg elsker at køre i Melbourne, det er et af de bedste løb i kalenderen. Jeg har haft nogle gode kvalifikationsløb, jeg har som regel ligget i top-10 med nogle få undtagelser. Selve løbene er ikke gået så godt, men i år tror jeg at det bliver et rigtigt godt løb for os,” slutter Grosjean.
”Helt ærligt, så mærkede jeg ikke noget til at vi havde to dage mindre at teste i end sidste år. På trods af at jeg mistede en halv dag i den første uge på grund af en mindre hjulfejl, så er jeg klar til en ny sæson,” siger Kevin Magnussen.
”Jeg har selvfølgelig noget feedback, men jeg lader det være op til vores tekniske team at finde ud hvad der skal testes. Jeg prøver så at levere en indsats som giver de data det tekniske team ønsker imens jeg finder ud af hvordan bilen opfører sig under testen. Jeg føler at vi fik noget vigtig data ud af vintertesten i år, og ser frem til første løb.”
Jeg kan godt lide at køre på Albert Park, men det er ikke min favorit bane. Jeg ved ikke hvorfor Albert Park har givet mig de gode resultater jeg har haft her i forhold til andre baner, jeg tror det er mere tilfældighed at det er gået godt for mig her,” slutter Kevin Magnussen.