Englands GP – Sainz vinder dramatisk løb

Carlos Sainz vandt på Silverstone 2022 Copyright Pirelli

Carlos Sainz blev den store vinder af Storbritaniens Grand Prix på Silverstone, da han vandt et uhyre dramatisk løb, der startede med en voldsom ulykke og sluttede med en safety car, der lagde op til en sprintfinale.

Carlos Sainz startede løbet på medium-dæk, Max Verstappen på soft, og det udnyttede hollænderen til at tage føringen med det samme. Tumult længere nede i feltet kostede flere biler “livet” og Guanyu Zhous Alfa Romeo blev vendt på hovedet og i bedste freak accident-stil katapulterede bilen over dækmuren.

Yuki Tsunoda
Copyright Pirelli

Rødt flag med det samme, men ingen tvbilleder af uheldet. Dem måtte vi vente længe på, da man først skulle være sikker på, at Zhou var okay. Det var den kinesiske kører heldigvis og efter en tur på banens medical unit blev han erklæret fit for fight.

Flere biler havde skader efter starten, men de fleste kunne trille i pit og blive repareret. For Mr. Consistency og Alex Albon var det dog farvel med det samme.

15.56 lokal tid genstartede løbet bag safety car. Starten blev stående og da Max Verstappen brugte det røde flag til at skifte til medium, så lykkedes det Carlos at tage starten. Charles Leclerc angriber Max og der kommer kontakt. Det skulle vise sig at beskadige Maxs Red Bull og påvirke resten af hollænderens løb.

Max Verstappen foran Charles Leclerc
Copyright Pirelli

Max Verstappen tog føringen, da Carlos Sainz kortvarigt mistede grip og understyrede af i Chapel. Sergio Perez havde været i pit og få en ny forvinge, og Red Bulls dag så ud til at blive skidt, da Yuki Tsunoda mistede bagenden og ramte holdkammeraten Pierre Gasly. Det fik japaneren en fem sekundersstraf for.

En punktering til Max, der skulle give skader på bodywork sendte Max i pit. Charles Leclerc havde i starten mere fart end Carlos Sainz.

Carlos Sainz kørte i pit på omgang 20. Lewis Hamilton havde hjemmebaneopbakning og han kører sig op til Charles Leclerc. På omgang 25 kommer han forbi da Leclerc kører i pit. Carlos Sainz kom igen i føring.

Charles med friskere dæk kommer op til Sainz, der får teamordre på at lade monegaskeren køre forbi. Lewis Hamilton kommer i pit nogle omgange senere. Pitstoppet er langt, hele 4.3 sekunder, og han kommer tilbage på banen efter begge Ferrarier.

Carlos Sainz angribes af Max Verstappen
Copyright Pirelli

Esteban Ocon var en af kørerne, der fik beskadiget sin bil i den første start, får overhalet Max Verstappen og det giver et jubelbrøl hele Silverstone rundt. Ocon udgår fra løbet og det giver Kevin plads 10. Alpine-køreren kan dog ikke køre i pit, og parkerer et sted hvor safety car er nødt til at blive kaldt på banen.

Da det sker dykker Sainz, Hamilton og Perez i pitten og skifter til soft. Charles Leclerc er ude på banen på sine brugte hard, og det kommer til at koste Charles Leclerc sejren. Kevin Magnussen kommer heller ikke i pit, det gør Mick Schumacher. Kort inden genstarten beder Ferrari Carlos Sainz om at lade sig falde de tillladte 10 billængder tilbage for at beskytte Charles en lille smule. Svaret falder prompte, at det må de ikke bede ham om.

Carlos Sainz vandt på Silverstone 2022 foran Sergio Perez og Lewis Hamilton
Copyright Pirelli

Da løbet gives frit igen presser Carlos sig forbi Charles. Sergio Perez tager Lewis Hamilton, og kort efter kommer han forbi Charles Leclerc. Lewis Hamilton går også i clinch med Charles Leclerc og kører udenom i Woodcote. Charles giver ikke op og kører forbi Lewis udenom i Copse. En af den slags overhalinger som ikke kan lade sig gøre.

Lewis Hamilton kommer dog forbi senere, men nu er der langt op til Sergio Perez og Carlos Sainz. Til gengæld er Fernando Alonso og Lando Norris nu i angrebsafstand på #16.

Max Verstappens nye soft har hjulpet på RB18-bilen. Han havde dog nok ikke forventet, at han skulle igennem flere omganges pres fra Mick Schumacher. Med forsvar som måske er så grove, at officials vil kigge nærmere på det efter løbet.

Carlos Sainz vandt på Silverstone 2022
Copyright Pirelli

Sainz mister hurtigste omgang på sidste omgang til Lewis Hamilton, men siger tørt efter sejren, at den må han godt få. Kevin Magnussen snupper den sidste pointgivende placering på plads 10 på en dag, hvor Mick Schumacher scorede sine første point i Formel 1.

Resultatet af Storbritaniens GP blev:
1. Carlos Sainz
2. Sergio Perez
3. Lewis Hamilton
4. Charles Leclerc
5. Fernando Alonso
6. Lando Norris
7. Max Verstappen
8. Mick Schumacher
9. Sebastian Vettel
10. Kevin Magnussen
11. Lance Stroll
12. Nicholas Latifi
13. Daniel Ricciardo
14. Yuki Tsunoda
15. Esteban Ocon (DNF)
16. Pierre Gasly (DNF)
17. Valtteri Bottas (DNF)
18. George Russell (DNF)
19. Guanyu Zhou (DNF)
20. Alex Albon (DNF)