Englands GP – Hamilton vinder igen i dramatisk grand prix

Lewis Hamilton Copyright Mercedes AMG

Der er to måder at se løbet fra Silverstone på. Lewis Hamilton vandt igen og skrev rekord med sin sjette sejr, og nu den mest vindende kører i England. Eller man kan se løbet som et dramatisk løb, hvor en safety car ændrede løbet i front, men hvor der blev kæmpet om placeringerne fra start til slut.

Jeg vælger den sidste og sikke et dramatisk løb. De to Haas-racere ramte hinanden i sving tre og begge blev trukket ud af løbet efter syv og otte omgange. En forfærdelig afslutning for Haas i en weekend, hvor alt er gået skidt.

Det tog da heller ikke William Storey/Rich Energy mange sekunder før han hånede Haas på twitter og instagram. Vi har ikke hørt det sidste fra den sag, hvor der skulle være 35 mio pund på spil.

Valtteri Bottas tog starten, men blev med det samme presset af Lewis Hamilton. Lewis kom forbi kortvarigt, men Valtteri tog føringen tilbage og her blev finnen til han tog sit første af to pit stop.

Det gav Lewis føringen og han blev ude på banen indtil Antonio Giovinazzi spandt af banen på et farligt sted. Det gav safety car på banen og det fik med det samme Lewis til at køre i pit. Han kom ud i front og her blev han resten af løbet og så sluttede han lige med hurtigste omgang på sidste omgang i løbet. Hamilton showet var komplet.

Trækker vi de to Mercedes’ ud af ligningen, så havde vi 52 hæsblæsende omgange mellem Red Bull Racing og Ferraris kørere. Et hurtigere pit stop i pitten fik Max Verstappen ud foran Charles Leclerc. Sebastian Vettel kom foran, da han også gik i pit, ligesom Lewis Hamilton, da safety car kom på banen.

En lille kørerfejl på kolde dæk af Max gav Charles muligheden til at komme forbi igen. Det betød dog ikke, at Max frivilligt gav pladsen til Charles. Flere omgange senere kom Max forbi på ydersiden og lidt af banen og han satte nu sigtekornet mod Sebastian Vettel.

Pierre Gasly kørte et flot løb, men han kunne ikke holde Charles Leclerc tilbage, der overhalede ham ind i Village. Imens var Max Verstappen kommet op til Sebastian Vettel og satte et angreb ind i Stowe og kom forbi. Sebastian forsøgte at komme tilbage, men læste situationen forkert og mistede downforce. Det betød, at han under nedbremsning kom helt ind under Max og sendte dem begge i gruset.

Imponerende nok kom de begge tilbage i løbet. Sebastian fik ti strafsekunder og måtte en tur i pit efter en ny forvinge. En hel omgang måtte han køre banen rundt med en ødelagt forvinge, da sammenstødet skete lige efter pitindkørslen.

Max kom tilbage på banen og havde kun mistet placeringer til Charles Leclerc og Pierre Gasly. Man kunne have frygtet, at Red Bull Racing ville lade Pierre Gasly falde tilbage, så Max kunne score lidt ekstra point for en fjerdeplads, men nej. Sebastian var efter løbet ovre og undskylde til Max og tog det fulde ansvar for uheldet.

De fire Renault-motoriserede biler havde også nogle gode kampe. Nico Hulkenberg røg ud af kampen, da Sergio Perez havde nærkontakt med Hulken. Lando Norris var heldig og slap for en unsafe release-straf i pitten, men han endte med at slås med Alexander Albon og hverken Toro Rosso-køreren eller McLaren-køreren endte i pointene.

Carlos Sainz var den store vinder hos McLaren og holdt Daniel Ricciardo tilbage i løbet. 52 hæsblæsende omgange fra de røde lamper slukkede kørte Lewis Hamilton over målstregen. En fortjent vinder og på Silverstone er han så meget nede med sine fans, at han efter podieceremonien crowdsurfede sine fans.

Haas var de store tabere denne weekend, der bedst kan beskrives af Gunther Steiner sådan her.

“Det var et meget skuffende løb for os. Jeg siger bare det åbenlyse her. Det bedste vores kørere kunne gøre var at medbringe en skovl – til at grave det hul vi er i endnu dybere.”

Resultatet af det britiske grand prix blev:

Plads Kører Team Omg. Tid
1 Lewis Hamilton Mercedes 52 1t21m08.452s
2 Valtteri Bottas Mercedes 52 24.928s
3 Charles Leclerc Ferrari 52 30.117s
4 Pierre Gasly Red Bull/Honda 52 34.692s
5 Max Verstappen Red Bull/Honda 52 39.458s
6 Carlos Sainz Jr. McLaren/Renault 52 53.639s
7 Daniel Ricciardo Renault 52 54.401s
8 Kimi Raikkonen Alfa Romeo/Ferrari 52 1m05.540s
9 Daniil Kvyat Toro Rosso/Honda 52 1m06.720s
10 Nico Hulkenberg Renault 52 1m12.733s
11 Lando Norris McLaren/Renault 52 1m14.281s
12 Alexander Albon Toro Rosso/Honda 52 1m15.617s
13 Lance Stroll Racing Point/Mercedes 52 1m21.086s
14 George Russell Williams/Mercedes 51 1 omg.
15 Robert Kubica Williams/Mercedes 51 1 omg.
16 Sebastian Vettel Ferrari 51 1 omg.
17 Sergio Perez Racing Point/Mercedes 51 1 omg.
Antonio Giovinazzi Alfa Romeo/Ferrari 18 Udgået
Romain Grosjean Haas/Ferrari 9 Udgået
Kevin Magnussen Haas/Ferrari 6 Udgået