Lørdagens kvalifikation på banen i Imola kunne ligne enhver anden. Max Verstappen var hurtigst, så hvad var ellers nyt. Det må være, at de to McLaren-racere med Oscar Piastri forrest kom lige efter. Ferrari tog sig af plads 4 og 5, men det kan ændre sig senere.
For Oscar Piastri og Kevin Magnussen er indkaldt til FIA’s Stewards klokken 18.15, da Oscar Piastri kom godt i vejen for Kevin Magnussen, der var på sidste forsøg, men på grund af dette røg han ud af Q1.
Q1 blev ganske underholdende. Banen forbedrede sig massivt sidst i Q1, så derfor var det en skam Kevin fik ødelagt sin omgang. Fernando Alonso fik ikke meget tid i Q1, da hans Aston Martin blev repareret i pitten. Så han sluttede efter Kevin, mens de to Stake F1’s tog sig af p15 og p16.
Logan Sargeant var langsomst, og det kan koste ham. Han er ikke p20, men kørte tider over de 107% og han skulle holde sig indenfor 1.21.065. Dermed er han ikke kvalificeret, og skal have dispensation til at stille til start. Årsagen var naturligvis banegrænser og dermed annullerede tider.
P16-til P19 blev Bottas, Zhou, Magnussen og Alonso.

Copyright Red Bull Contentpool
Q2 startede som Q1 sluttede. Masser af biler på banen, dog fem færre end i Q1. Mercedes satte de to første tider med Lewis Hamilton tre tusindedele foran George Russell. Max var hurtig til at køre en tid i 1.15.386. Den tid blev slået af både Charles Leclerc i 1.15.328 og Yuki Tsunoda i 1.15.358.
Med fire minutter tilbage var Lewis Hamilton p10 og George Russell P11. Med 2½ minut tilbage var det Daniel Ricciardo på p10 og Sergio Perez på p11. Noget skuffende kunne Sergio Perez ikke forbedre sin tid og var ude i Q2. Stor glæde hos VCARB som fik begge biler med i Q3. Kvalifikationsspecialisten Nico Hulkenberg kom også videre til Q3.
P11 til p15 blev Perez, Ocon, Stroll, Albon og Gasly.

Copyright Red Bull Contentpool
Så var det tid til Q3 og muligheden for at tage pole position til Emilia-Romagnas GP. Max Verstappen var først på banen, og han lagde hammeren ned med det samme. 1.14.869 lød første tid på. Årets første kører under 75 sekunder, men så kom Lando Norris med 1.14.94 og nu var der to under 75 sekunder.
Med få minutter tilbage var kørerne tilbage på banen. Kun to kørere forbedrede sig. Max Verstappen, naturligvis fristes man til at sige, og Oscar Piastri. Oscars tid havde været god nok til pole med 1.14.820, hvis ikke det var fordi Max også forbedrede sig og kørte 1.14.746.

Copyright Red Bull Contentpool
Her kan du se højdepunkterne fra kvalifikationen her.
Der ventes stadig på en afgørelse på episoden med Kevin Magnussen, men den provisoriske grid ser således ud.











