Emilia… GP – De frie træninger

Charles Leclerc Copyright Pirelli

Der er blevet kørt træninger til weekendens grand prix på banen i Imola. Noget overraskende skal man kigge “langt” efter Max Verstappen, mens Ferrari og to af de fire Mercedes-motoriserede hold havde en glimrende dag.

Der var en del rust, der skulle bankes af og flere kørere havde deres hyr med at overholde banegrænserne. Max Verstappen var en af kørerne, der viste at reflekserne stadig fungerer efter Miami.

Uden at kunne sige det 100% virkede FP1 til at være den session i år indtil videre, hvor kørerne havde sværest ved at holde alle fire hjul på banen, men underholdende er det at se de professionelle kæmpe med bil og bane.

Max Verstappen
Copyright Pirelli

Ollie Bearman havde lånt Kevin Magnussens bil til FP1 og han viste god fart og gode springevner i bilen, her menes “flyveture” over chikanen. Alex Albons bil har været på slankekur, men det hjalp ikke den kontraktforlængede kører, der stoppede på banen.

Se højdepunkter fra FP1 her.

Emilia-Romagna 2024 – FP1

Anden træning havde Kevin tilbage i Haas-raceren, og bagerste del af feltet lignede nærmest normalen. Kevin i den kedelige ende, begge de overvægtige Williams’er i den trist del, og ja begge Kick Sauber også i den triste ende.

Mere positivt er det at se de to Alpine-racere have fået mere fart. Europa-premieren er som oftest banen, hvor holdene kommer med de første større opdateringer, og det også hos Ferrari, hvor Charles Leclerc var hurtigst i begge træninger.

Pierre Gasly
Copyright Pirelli

Dagens positive overraskelse var Yuki Tsunoda på VCARB’s hjemmebane. En tredjeplads giver et godt udgangspunkt forud for lørdagens kvalifikation, og selv om der nok ikke er mange som tror Max Verstappen holder sig væk fra det sjove selskab, så er det da opløftende at se, hvor tæt holdene ligger.

Charles Leclerc havde fredag lagt elastikken tredobbelt med p1 i begge træninger. Oscar Piastri imponerede også i sin McLaren og der er gode tegn på, at denne weekend kan gå hen og blive rigtig underholdende.

Se højdepunkter fra FP2 her.

Emilia-Romagna 2024 – FP2

Husk Formel 1 kan ses på TV3  Sport/TV3+, Viaplay og F1TV Pro.