EE: RXR lukker ned

Der blev kørt på to hjul og biler rullede Copyright Extreme E

Extreme E afløses i 2025 af Extreme H. Extreme E stoppede sæson 4 efter de to runder for at fokusere på Extreme H og den nye bil Pioneer 25 med en topfart på 200 km/t. Det har fået RXR til at trække sig fra serien.

Allerede forud for sæson fire i Extreme E havde flere hold trukket sig fra serien. Lewis Hamilton’s X44 var et hold, som ikke stillede til start i sæson fire. Nu har Nico Rosberg meldt ud, at hans Rosberg X Racing også trækker sig og dermed ikke deltager i Extreme H.

Mikaela Ahlin-Kottulinsky (SWE) / Johan Kristoffersson (SWE), Rosberg X Racing,
Copyright Extreme E

Et skifte fra elektriske motorer til hydrogenmotorer og en helt ny bil er medvirkende til dette stop, som er en beslutning der er bittersød for Nico Rosberg.

“At bygge RXR handlede ikke kun om racerløb; Det handlede om at skabe et formålsdrevet team, der kunne gøre en reel forskel. Fra vores mesterskabssejre til vores miljø- og ligestillingsinitiativer har vi opnået så meget sammen. Selvom det er bittersødt at lukke dette kapitel, er jeg stolt af det, vi har opnået.”

Stolt kan Nico også godt være. Af de tre fulde sæsoner vandt han sæson et og tre, og blev nummer to efter X44 i sæson 2.

Selv om der kommer updates omkring Extreme H med måneders mellemrum, så er der endnu ikke en kalender klar, og der er ganske få hold, som SUN Minimeal og Veloce, der har tilkendegivet deres deltagelse i Extreme H.