EE: Desert Xprix dag 1

Cristina Gutierrez (ESP)/Sebastien Loeb (FRA), X44 Copyright Extreme E

Lørdag blev kvalifikationen kørt til verdenshistoriens første Extreme E-prix. Det blev en underholdende debut for den nye serie, der bød på godt race og et par kedelige spin.

De to kvalifikationer findes ved lodtrækning og her var det Lewis Hamiltons X44-hold, der var første bil på banen. Sebastien Loeb viser hurtigt hvorfor han er mangedobbelt rallyverdensmester, men selv en mester kan lave en fejl på de 8.8 km krævende underlag. Hans bil skrider ud i et sving, og han må trække den op i det tunge sand. Efter køreskiftet ender X44 med en tid på 10.48.067 sekunder.

Molly Taylor (AUS)/Johan Kristoffersson (SWE), Rosberg X Racing
Copyright Extreme E

Næste hold er JBXE der har Jenson Button som første kører i bilen. Faktisk var det kun Hispano Suiza der startede med den kvindelige kører. Jenson er ny i den slags kategori, men har dog lidt erfaring fra det mexicanske Baja 1000.

Andretti er næste hold og Timmy Hansen trykker den af, men da han kører i skiftezonen er der noget, der ikke passer. En sivepunktering som Catie Munning får fornøjelsen af og hun kæmper bilen i mål.

Dagens første drama står Stephane Sarrazin for. Mens Jamie Chadwick står klar til at komme i bilen laver han en fejl, så baghjulet kommer sidelæns i sandet og så ruller bilen. Stephane er okay, men det er tydeligt på Jamie Chadwick, der ikke havde noget imponerende 2020, at hun er skuffet.

Claudia Hurtgen (GER)/Mattias Ekstrom (SWE), ABT CUPRA XE
Copyright Extreme E

Gode gamle Carlos Sainz og hans Sainz XE-hold med nummer 55 (juniors nummer i F1). Med masser af erfaring fra rigtig rally og endurance rally som Dakar så giver han den gas. Så meget at han på et tidspunkt kører på to hjul og han sætter en god tid.

Næstehold er Rosberg, der med Rallycrossmesteren Timmy Hansen som den mandlige kører kører stærkest. Sammen med Molly Taylor slår de Lewis’ X44 med lige under fem sekunder.

ABT Cupra starter med Mattias Ekström bag rattet, men da Claudia Hürtgen er på banen, sker det samme som tidligere med Stephane Sarrazin. Bilen skrider ud og Claudia Hürtgen ruller rundt.

Der kommer naturligvis rødt flag, mens bilen hentes og Claudia tilses. Bilen har dog taget så meget skade, at den ikke bliver klar til Q2. Det samme gælder Veloce-bilen, der også snurrede rundt tidligere.

Hispano Suiza kører en anden strategi og lader Christine Giampaoli Zonca køre først. Det går rigtig godt indtil de når skiftezonen. Her sker der nogle fejl, så de ender med en tidsstraf på 75 sekunder.

Sidste hold i Q1 er Ganassi-holdet. Kyle Leduc giver den gas, men undervejs på første omgang ryger power steering. Dermed bliver bilen ekstrem tung og Sarah Price må køre den sidste omgang uden power steering. Det lykkedes dog heller ikke Ganassi at få lavet bilen til Q2, så der er kun seks biler med der.

Laia Sanz/Carlos Sainz (ESP), Acciona | Sainz XE Team
Copyright Extreme E

Q2 bliver en kortere affære med kun seks biler i stand til at deltage. Flere af bilerne er også blevet neddroslet. X44 er de første på banen og kører en tid på 11.07.931. Den tid er der ingen, der slår.

JBXE laver Mikaela Åhlin-Kottulinsky en fejl i skifteområdet. Om det er hende eller en teknisk fejl kan efterfølgende være lige meget, men hun kommer alt for hurtigt i skiftezonen og da Jenson samtidig kører afsted et ½ sekund for tidligt, så får de 150 sekunder i tidsstraf. Der er dog alt at køre for, da sjettepladsen stadig har en chance for at komme i finalen.

Andretti slutter med Timmy Hansen og de slutter 2 hundrededele foran JBXE, som på daværende tidspunkt ikke havde fået deres straf.

Catie Munnings (GBR)/Timmy Hansen (SWE), Andretti United Extreme E
Copyright Extreme E

Team Sainz giver den gas og Lana Sanz har fået mere tiltro til bilen. De ender som næsthurtigst efter X44. Team Rosberg er umiddelbart hurtigst, da de kører deres to runder, men de må også indkassere en tidsstraf. Hver km/t for hurtigt i skiftezonen koster fem sekunder og for at have forårsaget en straf får man 25 sekunder. 60 sekunder rykker dem til plads tre.

Hispano Suiza er sidste hold i kvalifikationen og de kører langsomst af bilerne før tidsstraffene er lagt til.

Cristina Gutierrez (ESP)/Sebastien Loeb (FRA), X44
Copyright Extreme E

Det samlede resultat blev:

  1. X44 (Sébastien Loeb / Cristina Gutiérrez) 21m55.998s
  2. ACCIONA | Sainz XE Team (Carlos Sainz / Laia Sanz) +41.097s
  3. Rosberg X Racing (Johan Kristoffersson / Molly Taylor) +50.825s
  4. Andretti United (Timmy Hansen / Catie Munnings) +1m08.536s
  5. Hispano Suiza XITE Energy Team (Oliver Bennett / Christine Giampaoli Zonca) +3m14.734s
  6. JBXE (Jenson Button / Mikaela Åhlin-Kottulinsky) +4m54.880s
  7. Segi TV Chip Ganassi Racing (Kyle LeDuc / Sara Price) +2 omg.
  8. ABT Cupra XE (Mattias Ekström / Claudia Hürtgen) +3 omg.
  9. Veloce Racing (Stéphane Sarrazin / Jamie Chadwick) +4 omg.

Da der gives point efter kvalifikationen, så har X44 scoret 12 point og så falder pointene til Veloce med fire point på plads ni.

Søndag er X44, Sainz og Rosberg i semifinalen. Andretti, Hispano og JBXE er i Crazy Race. Slutteligt kæmper Ganassi, ABT og Veloce om pladserne syv til ni.

Extreme E kan ses på Eurosport og Discovery Plus og f.eks. Youtube.