Lewis Hamilton fik en dummebøde for at have forbrudt reglerne for kørsel på banen. Efter sin flotte sejr løsnede Lewis Hamilton sine sikkerhedsseler for at komme til det brasilianske flag, som han havde liggende i sin bil.
Desværre er det ikke lovligt at løsne sikkerhedsselerne ude på banen og derfor brød han reglen i Tillæg L kapitel III artikel 4 i FIA’s sportslige reglement.
Stewards valgte dog at se pænt på forseelsen, som de straffede med en bøde på €5.000 og en tillægsbøde på €20.000, hvis det skulle ske igen i 2021 eller 2022.
De kunne have valgt en tidsstraf og/eller strafpoint på superlicensen, men valgte bøden for samtidig at fortælle, at som rollemodel skal man overholde reglerne, og selv lav hastighed i en Formel 1-bil er høj hastighed for mange andre.