Driller Alfa Romeo Haas?

Graffitikunstner Boogie har dekoreret en Alfa Romeo Art Car Copyright Alfa Romeo Racing

Om nogle timer præsenterer MoneyGram Haas F1 deres nye livery, og der er store forventninger til det nye livery. Så er det helt tilfældigt, at Alfa Romeo præsenterer en ny Art Car timer før?

Alfa Romeo Stake har bedt graffitikunstneren Boogie om at lave en art car, som blev præsenteret i går, men først offentliggjort i dag.

Som Boogie siger i videoen, så har det taget mange dage at lave dette art livery, men fortæller det noget om det kommende livery? For køredragten man ser i videoen er sort og rød, hvilket samtidig med PKN Orlens afgang umiddelbart fjerner den hvide farve vi har været vant til de sidste par år.

Først 7. februar ser vi den nye Alfa Romeo, men bliver det med et camouflage livery som i de tidligere år?