Doohan dropper F2, men forbliver F1-reserve

Jack Doohan Copyright Alpine Racing

Jack Doohan, søn af den femdobbelte 500cc Motorcykelverdensmester Mick, siger farvel til F2 efter næste måneds afsluttende løb i Abu Dhabi. Det fortalte Alpine-reservekøreren i Mexico.

Det skete bl.a. til ‘Australian Associated Press’.

“Mine to år i Formel 2 er ikke nødvendigvis gået efter planen. Jeg mener jeg har gjort dete godt, og været i stand til at vise mine evner.”

Jack Doohan
Copyright Pirelli

“At tage endnu et i F2, hvis du vinder, så er det forventet, og hvis ikke…der er alt at tabe og ikke meget at opnå, så jeg mener jeg gør det rette.”

“Men målet og banen er stadig Formel 1, og holdet presser på for det, med mig blivende på holdet og stadig kæmpe for et sæde.”

“Det er min vej, og jeg er sikker på, at jeg vil komme der.”

Jack Doohan, Alpine Academy Driver
Copyright Alpine

Jack Doohans fremtid, udover Alpine reservekører, virker til at ligge i en serie med tag. Alpines midlertidige teamchef Bruno Famin udtalte til ‘Auto Hebdo’:

“Vi testede ham (Jack Doohan, red.) i LMP2. Vi har ingen planer lige nu om at teste ham i Hypercar.”

“Måske vi vil, men LMP2-testen var allerede rimelig repræsentativ.”