Der er ikke meget godt at sige om CoVid19, men der er et par lyspunkter. Her taler vi sportsligt, ikke menneskeligt, hvor den forbandede sygdom stadig lægger sin klamme hånd over hele verden.
Men sportsligt bød den reviderede kalender på nogle nye baner i forhold til den planlagte kalender, hvor banen i Portimao og Mugello var nye, så var Nurburgring, Imola og Istanbul Park gamle kendinge, der gav os forrygende racerløb.
Økonomisk for holdene har der også været en lille fordel med den reducerede kalender. Her tænker vi på de beløb som alle hold skal betale for at stille op i Formel 1.
Tilmeldingsgebyret lyder på $556,509 for at stille til start. Det betaler alle hold. Det næste er, at holdene betaler et ekstra gebyr baseret på mængden af point de har scoret. Ironisk nok satte dette Force India i et dilemma for et par år siden, da de havde sikret sig fjerdepladsen i konstruktørernes mesterskab med et par runder tilbage.

Copyright Mercedes AMG
Det betød, at hvert point de scorede efterfølgende gav en ekstraregning til tilmeldingen til næste års mesterskab.
Et point giver et ekstrabeløb på $5.563, så jo bedre du klarer dig jo dyrere bliver tilmeldingen til næste års mesterskab.
I nedenstående skema kan du se, hvad det koster de enkelte hold at få lov at deltage i 2021-mesterskabet. Det skal dog siges, at tilmeldingsgebyret er peanuts i forhold til de beløb, som FOM udbetaler i præmiepenge.
| Team | Point | Pointbaseret gebyr |
Tilmeldingsgebyr |
| Mercedes | 573 | $3,825,921 | $4,382,430 |
| Red Bull | 319 | $1,774,597 | $2,331,106 |
| McLaren | 202 | $1,123,726 | $1,680,235 |
| Racing Point | 195 | $1,084,785 | $1,641,294 |
| Renault | 181 | $1,006,903 | $1,563,412 |
| Ferrari | 131 | $728,753 | $1,285,262 |
| AlphaTauri | 107 | $595,241 | $1,151,750 |
| Alfa Romeo | 8 | $44,504 | $601,013 |
| Haas | 3 | $16,689 | $573,198 |
| Williams | 0 | $0 | $556,509 |
Så for Williams og Haas, der har haft to elendige sæsoner, så er det altid noget, at de ikke skal betale store summer for at deltage i Formel 1.










