En person, som du nok ikke har bemærket har været væk, er tilbage. Det er Adrian Newey som har været i flere uger, men følger du ikke Formel 1 tæt, så er det forståeligt, hvis du har overset det.
Adrian Newey var dog tilbage på pitvæggen og i Red Bull-garagen i Tyrkiet. Årsagen til fraværet er desværre af en mere alvorlig slags. Adrian Newey kørte galt på en cykel i Kroatien. Et uheld som har krævet flere operationer efterfølgende.
Hjælpen kom fra en nær ven gennem flere årtier. Bernie Ecclestone var også i Kroatien, og han har gode forbindelser til myndighederne.
Dr. Helmut Marko taler om manglen på Adrian Newey til ‘F1-insider.com’:
“Det var virkelig hårdt. Adrian havde flere brækkede knogler og hovedskader. Heldigvis var Bernie Ecclestone i Kroation på samme tid.”
“Bernie er tæt på myndighederne i Kroatien. Han sikrede, at Adrian fik den bedste medicinske behandling med det samme og arrangerede også transporten tilbage til England.”
Red Bull Racing ser frem mod en svær sæsonafslutning. Kun to baner passer på papiret bedre til Red Bull end til Mercedes.
“Vi er nødt til at rejse os med det samme, ellers bliver det svært for os.”
“På papiret har vi kun fordele i Mexico og Sao Paulo på grund af højden.”
“Vi har også en bil, der fungerer bedre aerodynamisk der, men vi er outsiders på de fire andre baner.”