Derfor blev Liam valgt

Liam Lawson Copyright Red Bull Contentpool

Yuki Tsunoda starter i Red Bull Racing-Honda denne weekend i Japan på Suzuka-banen. Kun to løb fik Liam Lawson i den svære RB21, men det var en detalje fra 2024, der gav Yuki det sorte flag til i år.

Det var en batalje i Mexico sidste år, der spærrede for Yukis forfremmelse til Red Bull Racing. Dr. Helmut Marko

“Tsunoda kørte ind i Pierre Gaslys bil, og dele af bilerne på banen beskadigede gulvet på Verstappens bil, hvilket kostede ham løbet. Adrian Newey var rasende på det tidspunkt.”

“Fra det tidspunkt var Tsunoda et rødt flag for ham. Men nu er Newey væk, og Yuki har arbejdet hårdt med sig selv. Han har skiftet management og simpelthen blevet mere voksen.”

“Jeg hørte ham sige, at han forventer en podieplads i Japan, men jeg vil blive glad, hvis Max når op på podiet.”

Yuki Tsunoda
Copyright Red Bull Contentpool

Der er et par ting, der ikke hænger sammen med Mexico sidste år. Godt nok udgår Yuki Tsunoda på langsiden mod første sving, og godt nok er Pierre Gasly involveret, men der var en bil imellem de to kørere.

Ydermere ødelagde Max Verstappen sit eget løb, uden vragdele fra det uheld, med to 10-sekunders straffe for først at skubbe Lando Norris af banen og siden tvinge Lando af banen, selv ryge af banen og opnå en fordel.

Sidst er der det med Adrian Newey, som burde være i gang med sin karensperiode på dette tidspunkt og derfor ikke var med i Mexico. Til gengæld er det rigtigt, at Yuki Tsunoda og Pierre Gasly ramte hinanden på Silverstone i 2022, hvor Carlos Sainz tog sin første sejr i Formel 1.

Yuki Tsunoda med Hondas første løbsvindende Honda
Copyright Red Bull Contentpool

Max Verstappen var heller ikke imponeret over, at Liam Lawson blev degraderet efter to løb. Helmut Marko siger til ‘Kleine Zeitung’:

“Han var uenig fordi han blev ved med at sige, at bilen var rigtig svær at køre. Det er hans mening, og det er en god ting.”

Det var en fejl at forfremme Liam Lawson i stedet for Yuki Tsunoda. Det havde dog også tråde tilbage til netop Mexico sidste år, hvor Liam Lawson og Sergio Perez kæmpede, og mexicaneren tabte.

Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

RB21 skal dog forbedres og gerne hurtigt.

“Vi er nødt til hurtigt at levere de opdateringer, der faktisk virker. De kommer i partier, naturligvis, og hvis noget ikke virker, så skal vi fikse det.”

“Men for at kunne vinde det femte verdensmesterskab, så skal de forbedringer ske indenfor de næste fem løb. Ellers så bliver det for sent.”