Der må være en fejl på chassiset

Valtteri Bottas Copyright Mercedes AMG

Valtteri Bottas oplevede i Baku den nok dårligste weekend i sin Formel 1-karriere. Finnen har tidligere vist sig som en Baku-specialist, men i weekenden følte han sig som en rullende  chikane.

Det var da også mærkeligt at se Mercedes have så dårlig weekender. Normalt sker der mærkelige ting, når Netflix filmer, men der er det kun søndag det går galt. Bottas havde en weekend, hvor alle dage var off.

Overfor finske journalister sagde Valtteri:

“Noget var virkelig galt denne weekend. Jeg ved ikke hvad, men jeg ved, at dette ikke er mit performance-niveau.”

Valtteri Bottas
Copyright Mercedes AMG

“Jeg kan ikke huske at have haft en weekend som denne før. Jeg har haft weekender med dårlige sessioner, men der har altid været momenter, hvor jeg stadig havde farten.”

“Men det var overhovedet ikke sådan her.”

Finnen tror, at der er noget galt med hans chassis, og det virker også mærkeligt, Vi har før hørt om bittesmå skader, hairline fractures, der ændrer på chassisets styrke og dermed bilens balance.

“Det er i det mindste den mest logistiske forklaring.”

Hvorfor kunne Lewis Hamilton så kvalificere sig som 2’er? Toto Wolff sagde:

“Forskellen var, at Lewis fandt tilliden til en svær bil.”