De korte nyheder

McLarens Singapore- og Japan-livery Copyright McLaren

I slutningen af den uofficielle Formel 1-sommerferie, skabt af at Ruslands GP blev aflyst og ikke erstattet, er der begyndt at ske ting og sager igen. Alfa Romeo Racing har teaset datoen 27.09.22 igennem flere dage.

Igår teasede man med et billede af en tiger, der som bekendt er at finde i Kina og i den kinesiske kalender. Det var ikke noget med Audis opkørt af Sauber Motorsport, men ikke overraskende en kontraktforlængelse for 2023 vi blev mødt med.

Guanyo Zhou
Copyright Alfa Romeo Racing

Naturligvis til Guanyo Zhou som har kørt flot i sit debutår hos Alfa Romeo Racing. Kontrakten kommer på det tætteste Zhou kommer et hjemmeløb i år. Der har længe været tale om, at Alfa Romeo har været skuffet over den manglende interesse fra kinesiske sponsorer, men der er nogle som bakker den kinesiske kører op og med Kina tilbage på kalenderen næste år, må man forvente, at flere sponsorer vil banke på døren.

McLarens Singapore- og Japan-livery
Copyright McLaren

McLaren præsenterede tidligere i dag et ændret livery i anledning af turen til Fjernøsten og sponsoren OXK. Det nye livery inkluderer neonpink og er døbt ‘Future Mode’ samt cyberpunk motorillustrationer.

McLarens Singapore- og Japan-livery
Copyright McLaren

Spiller du det officielle Formel 1-spil F1 2022, så kan ‘Future Mode’-liveriet downloades og bruges i spillet fra 11. oktober.

Vi fik også det tætteste man kommer til en pensionserklæring fra Jimmie Johnson mandag aften. Den ellers yderst populære syvdobbelte NASCAR-mester, der har kørt i Indycar de sidste to år for Chip Ganassi Racing, har meldt ud at han stopper karrieren og kun har en håndfuld løb tilbage på sin Bucket List.

Vi ved at Jimmie, med sponsoren Carvana, bag sig har givet udtryk for, at han gerne vil være en del af den NASCAR-bil der skal deltage på Le Mans næste år i forbindelse med 100 års jubilæumet for det første løb tilbage i 1923.

Jimmie Johnson
Copyright Penske Entertainment

Holdet bag bilen er Richard Childress Racing som var det hold Jimmie kørte for i NASCAR. Det blev ikke den store succes i Indycar, men måske en tur forbi Le Mans kan blive det.

Denne weekend køres der også W Series i Singapore. Det kan blive en svær og våd opgave fra de 18 piger, der kører i Singapore fordi Ruslands GP blev aflyst. Noget af en udfordring at køre i en by, men sæsonen starter trods alt også med en bybane i Miami.

Den norske racerpige Ayla Agren erstatter Tereza Babickova i Singapore, da Tereza ikke er blevet klar efter en skade i Formula Regional European Championship by Alpine. Aylas holdkammerat bliver Emma Kimilainen.

Jamie Chadwick kommer frisk fra en Indy Lights-test for Andretti Autosport og er klar til at forsvare sit mester og sin føring. Sidste løb i Ungarn for to måneder siden var første gang hun blev slået i år, da Alice Powell tog sejren.