De korte nyheder

Alex Albon Copyright Red Bull Contentpool

Der er en mangel på rigtige nyheder i de her dage, men der er masser af rygter i stedet. Derfor laver vi denne lille opsamlingsnyhedsartikel med nogle af rygterne.

Den i GPnews’ øjne mest spændende rygte er, at Honda skulle være parat til at sælge de intellektuelle rettigheder til deres Formel 1-motor til Red Bull-koncernen, som så selv kan videreudvikle på motoren, gerne i samarbejde med en anden motorbygger. Her nævnes Mugen, som ligger i Milton Keynes som en mulighed.

Christian Horner og Helmut Marko skulle være i diskussioner med Red Bull-mogulen Dietrich Mateschitz om denne mulighed.

Kevin Magnussen skulle stadig være en god mulighed for at fortsætte hos Haas
Copyright Haas F1 Media

Under den russiske løbsweekend handlede mange rygter om Dmitry Mazepin og et muligt opkøb af Haas F1, naturligvis for at få sønnen Nikita Mazepin i Formel 1. Dmitry forsøgte at købe Force India i sin tid, men blev overgået af Lawrence Stroll og vennernes Racing Point. Rygtet med Haas opstod fordi Dmitry Mazepin blev set på besøg hos Haas F1-holdet.

Det var dog ikke det eneste hold han besøgte og nu skriver Motorsport.com, at han nu laver lobbyarbejde for at få sønnike placeret hos Alpha Tauri til næste år. Alle siger jo, at det er Daniil Kvyats sidste sæson hos Red Bull-søsterholdet, men hvordan pleaser det Honda som jo stadig er en del af Red Bull-koalitionen næste år med, der gerne japanske Tsunuda i den ene bil.

Der er stadig masser af rygter omkring sæderne hos Haas, hvor hverken Kevin eller Romain har en kontrakt. Sergio Perez og Nico Hulkenberg var længe to meget omtalte navne, men udsigten til et 2021 stort set uden opdateringer skulle have fået Sergio Perez til at trække følehornene til sig. Perez-navnet nævnes stadig i Red Bull-sammenhæng, men ellers har Sergio Perez et tilbud om at komme til McLarens Índycar-hold næste år.

Sergio Perez skal nok få noget at køre næste år, men hvor og eventuelt hvorhenne er spørgsmålet
Copyright Racing Point

Efter sigende et tilbud som vores egen Kevin Magnussen også skulle have fået, hvor Bestseller-millionerne skulle være mere end nok til at garantere en fuld sæson. Kevin er dog stadig et emne hos Haas.

Sergio Perez er dog nu også sat i forbindelse med Williams F1, der med de nye ejere i Dorilton Capital, ikke mener de skal efterleve den tidligere ledelses kontrakter med George Russell og Nicholas Latifi.

Det forventes også, at Mercedes annoncerer kontraktforlængelser til både Lewis Hamilton og Toto Wolff på Mercedes’ hjemmebane i weekenden. En ganske vellønnet kontrakt der ifølge Daily Mail skulle være på tre år med en løn på 40 mio. pund om året.

Lewis Hamilton og Valtteri Bottas
Copyright Mercedes AMG

Noget som kan lade sig gøre, da kørerlønninger ikke er en (nødvendigvis) del af budgetloftet, hvor de fire dyreste medarbejdere ikke tæller med.

De australske arrangører melder, at de forventer sæsonstarten 2021 bliver på banen i Albert Park, men coronaen kommer også til at lægge sin klamme hånd over næste års kalender, hvilket skulle betyde begrænsede antal tilskuere til løbene.