De korte nyheder

Toro Rosso i Parc Ferme Copyright Red Bull Contentpool

World Motorsport Council har været samlet i Paris til årets sidste samling. Det kom der flere små ting ud af. Blandt andet blev kalenderen ratificeret, men ingen ændringer til kalenderen vi kender, hvor det stadig kun er Zandvoort, der kræver en godkendelse af banen.

– Man genindfører det ternede flag som den officielle afslutning på et Formel 1-løb.

– Det tillades ikke, at holdene opsætter skærme ved vintertestene for at gøre det mere attraktivt for medierne og fansene at tage til test.

– Der er blevet ændret på ordlyden et par steder i det tekniske og sportslige reglement til 2020-sæsonen.

– BBS bliver leverandør af fælge til alle 10 hold til 2021-sæsonen.

– Alle kørere får nu tre MGU-K til rådighed i 2020.