Dårlige undskyldninger fra Mercedes

Starten på Mexicos GP 2021 Copyright Red Bull Contentpool

Mercedes mistede føringen til Max Verstappen i det første sving i Mexico, da Max udbremsede begge Mercedes for enden af start/mål-langsiden. Både Lewis Hamilton og Toto Wolff var siden ude og sige, at de ikke forstod hvor Valtteri Bottas gav så meget plads på ydersiden.

Internettet forlyder også med rygter om, at Valtteri Bottas mentalt er checket ud af Mercedes, og derfor ikke forsvarer Lewis i kampen om VM. Selv om Toto og Lewis kom med udtalelser om ikke at gøre nok for at sikre Lewis føringen, så trækker de nu begge i land.

Max Verstappen tog starten
Copyright Red Bull Contentpool

Toto Wolff udtalte efterfølgende, da det berømte blodtryk faldt:

“Jeg tror det ikke, så ville han ikke have kørt en omgang som den han kørte lørdag. Farten er stadig der.”

Lewis Hamilton trak også sin udtalelse lidt tilbage.

“Vi har alle dårlige dage.”

Valtteri Bottas fik en kopi af Juan Manuel Fangios hjelm for sin pole position.
Copyright Valtteri Bottas Instagram

Der er dog også stor tvivl om Valtteris kørsel i søndags. Ferrari er på Mercedes’ side. Kommunikationschef Alberto Antonini udtalte:

“Hvad fik Bottaas til at knuse Hamiltons håb i starten? Barnlighed eller stolthed?”

Den italienske blogger Leo Turrini skrev:

“Hvilken side er Bottas på? Mit bud er, at Bottas mistede lysten til at være wingman, da han hørte sin karriere hos Mercedes var forbi.”

Sky Deutschland har de tyske F1-rettigheder har Timo Glock på sin side. Timo Glock var manden, der sikrede Lewis Hamilton sit første verdensmesterskab i 2008.

“Hamilton har en god bil, men det er ikke nok til at slå Red Bull og Max. Efter min mening er problemet hos Mercedes, at Bottas ikke længere har motivationen til fortsat at give Hamilton sin fulde støtte.”

Valtteri Bottas fik en kopi af Juan Manuel Fangios hjelm for sin pole position.
Copyright Valtteri Bottas Instagram

Vinderen af Mexicos Grand Prix Max Verstappen kalder det billigt, eller måske rettere fejt, at give Bottas skylden. Det sagde han til hollandske ‘De Telegraaf’.