Colapinto nu uden chancer hos Red Bull

Max Verstappen Copyright Red Bull Contentpool

Franco Colapinto var efterårets store håb. Intet kunne stoppe argentineren, men så kom Formel 1 til Brasilien og siden Las Vegas. To store crash i Brasilien og siden det dummeste crash i Las Vegas. Der røg chancen for at blive Red Bull-kører.

Uanset hvad der sker med Sergio Perez, så bliver det en af Red Bulls egne juniorer, der tager over sædet hvis Checo får sparket.

Helmut Marko med Sergio Perez
Copyright Red Bull Contentpool

Dr. Helmut Marko udtalte til ‘Viaplay’ i Qatar:

“Vi har tabt konstruktørtitlen i år, medmindre et mirakel forekommer. Medarbejderne får kun bonus, hvis vi bliver konstruktørmestre. Så de kommer til at miste en masse penge.”

“Det bliver en anden historie for en kører, når de mister opbakningen og troen fra de mennesker, der arbejder for dig.”

Det bliver dog først efter Abu Dhabi, at Sergio Perez finder ud af om han stadig er kører i Formel 1.

Favoritterne til at overtage det sæde er Liam Lawson og Yuki Tsunoda.

“Vi er nødt til at have de bedste kørere i vores bil, men indtil videre er de bedste kandidater fra vores eget talentprogram.”

“Jeg ser ikke nogen udenfor vores program, der er ledige og på et højere niveau end vores egne kørere.”

Yuki Tsunoda og Liam Lawson
Copyright Red Bull Contentpool

Franco Colapintos manager, Jamie Campbell-Walter, siger at fejlene skyldes, at Francos fremtid er så usikker. Helt den ene weekend, skurk de næste.

Til ‘Motorsport-magazin.com’ udtalte Jamie:

“Det kommer fra det pres ved ikke vide, hvad fremtiden byder, hvilket nogen gange er værre end at vide.”

“Franco har aldrig kørt i regnen, og han spurgte efter vores regndæk. De bad ham overleve, overleve, overleve.”

“Han har også en hel nation på sine skuldre. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det. Og det er meget nemt at kritisere udefra.”

Franco Colapinto
Copyright Williams Racing

Franco Colapinto udtalte til ‘Sky Italia’ i Qatar:

“Jeg ved det ikke. Lad os håbe. Det er svært. Det er noget jeg kigger på lige nu, men det er klart at for mig er det en meget vigtig ting.”

Uheldene har kostet en del på den materielle side, men ikke på selvtilliden.

“Nej. Jeg er sikker på hvad jeg kan gøre. I Vegas følte jeg mig godt tilpas, jeg var selvsikker, jeg kørte gode tider. Men jeg fandt mig i en situation, hvor jeg var nødt til at køre på grænsen og snitte murene lidt mere, og uheldigvis kom jeg for tæt på.”