Canada udskyder grand prixet

Nico Hulkenberg i Canada Copyright Renault F1 Team

Det har hængt som en tordensky i luften over Canada de sidste par dage, og tirsdag aften dansk tid kom meddelelsen så.

Canadas Formel 1 Grand Prix er det nyeste Formel 1-løb, der ikke kan gennemføres og dermed er røget i udskudt-bunken.Det er naturligvis Coronavirussen, der er årsag til aflysningen.

At det var ventet skyldes, at Canada som det første land meldte fra til de olympiske lege i Tokyo, og samtidig med at man lukker landet ned for at beskytte sig mod virussen, så giver det ikke mening at lade 125.000+ tilskuere samles på banen.

Lance Stroll på hjemmebanen sidste år
Copyright Racing Point

Det gør dog ondt på arrangørerne, der så frem til at afvikle sæsonens første løb med alt det ekstra hype der ville være.

Francois Dumontier, Præsidenten og CEO i Formula 1 Canadian Grand Prix skriver i pressemeddelelsen:

”Jeg er stolt over at se, hvordan sådanne vidunderlige initiativer og tekniske fremskridt, der stammer fra Formel 1, anvendes i en krisetid. I øjeblikket er det vigtigt, at alle vores energier samles for at overvinde COVID-19. Vi byder dig velkommen med åbne arme på Circuit Gilles-Villeneuve, så snart det er sikkert at gøre det.”

Øjeblikket, der skulle give Lewis Hamilton sejren
Copyright Mercedes AMG

Chase Carey fra Formel 1/Liberty Media skriver:

”Vi har arbejdet tæt sammen med vores venner fra det canadiske Grand Prix i de sidste par uger og støtter dem i at tage denne nødvendige beslutning for at sikre fans og F1-samfundets sikkerhed.”

Vi ser altid frem til at rejse til den utrolige by Montreal, og selvom vi alle er nødt til at vente lidt længere, vil vi på et fantastisk show, når vi kommer senere i år.”

Dermed bliver Frankrig stedet for årets første grand prix. Nåede som hjemmebanekører Pierre Gasly håber på sker, men som mange forventer er det næste grand prix, der bliver aflyst.