Budgetloftet skader Formel 1

Ingeniører og mekanikere arbejder tæt sammen med kørerne. Copyright Red Bull Contentpool

Der er mange gode ting ved budgetloftet i Formel 1. Det har næsten med sikkerhed sikret flere holds overlevelse i sporten, men et sted har det også skadet. Der er ikke penge til “hjernemassen” i Formel 1.

Godt nok er der et par undtagelser til budgetloftet, hvor kørernes lønninger og de tre ledende medarbejdere er udenfor, men for resten af personalet giver det naturlige begrænsninger.

Det medfører, at flere ingeniører fravælger Formel 1 til fordel for f.eks. WEC-mesterskabet, hvor der ikke er et budgetloft og dermed bedre lønninger.

Ingeniører og mekanikere arbejder tæt sammen med kørerne.
Copyright Red Bull Contentpool

Blake Hinsey er en tidligere Red Bull-ingeniør, der nu arbejder i WEC. Han udtaler:

“Havde lige en løs samtale med en rekruteringsperson omkring en F1 løbsingeniørplads. Deres maksimale løn var mindre end jeg tjente sidste år, som deltids performance ingeniør i WEC eller et LMDh-hold.”

Kalenderen med 24 løb trækker også ned. Løsningen er et højere budgetloft.”

“Fordi holdene er profitable, er det muligt at cheferne og aktionærerne kan høste en del af, hvad de ikke bruger. Det irriterer mig, at FOM, FIA og holdene selv ***ker sporten, inklusiv en stor del af mine venner.”

Adrian Newey
Copyright Red Bull Contentpool

Andrian Newey, der var udenfor budgetloftet hos Red Bull, giver Blake Hinsey ret. Til ‘Auto Motor und Sport’ udtalte han:

“En af konsekvenserne ved budgetloftet er, at F1 ikke længere er den bedst betalte del af industrien. Hos Red Bull, hvis vi mistede en ansat, så ville de skifte til et andet F1-hold.”

“I dag hvis du mister en ansat vil de sandsynligvis skifte til et teknologifirma fordi de betaler bedre.”

Det er en af grundene til, at flere og flere bilmærker deltager i WEC og IMSA-mesterskaberne.