Budgetloftet er for højt

Alpha Tauri Copyright Red Bull Contentpool

FIA og Formel 1 er blevet enige om et budgetloft for de kommende år startende med 145 mio. dollars og efterfølgende årlige reduktioner. Alligevel er Alpha Tauro teamchef bekymret for fremtiden.

For selv om man har udskudt det nye reglement med et år, så skal de nye biler designes i 2021-sæsonen. Det kan ikke undlades, da det nye reglement er så markant anderledes og det kommer til at koste penge, samtidig med at 2021-sæsonen skal køres på samme del af budgettet.

Franz Tost
Copyright Red Bull Contentpool

Til ‘Formula1.com’ udtaler han:

“Jeg er meget bekymret for næste år.”

“Selv om kan tage mere eller mindre dette års bil til 2021 fordi der ikke er nogle reglementsændringer, men i 2021 skal vi designe og fabrikere en helt ny bil til 2022, og jeg ved stadig ikke, hvordan jeg skal styre det på den finansielle side.”

“At opbygge et så stort projekt koster en masse penge. Vi får se.”

Alpha Tauri pit stop
Copyright Red Bull Contentpool

“Det er blevet besluttet på den måde. Jeg ville have foretrukket at udskyde til 2023, men FOM og FIA har besluttet sig imod det, så nu skal vi have det bedste ud af det.”

Trods reduceringen i budgetloftet, så er Franz Tost stadig imod det beløb.

“For mig er tallene stadig for høje. Jeg har altid presset på et lavere nummer, simpelthen fordi vi har en global økonomisk krise.”

“Jeg forventer det vil tage tre til fire års fremskridt før vi er tilbage.”

Pierre Gasly
Copyright Red Bull Contentpool

“Det er svært at finde sponsorer. Selv om vi har et loft på 145 mio. dollars, angående Alpha Tauri, så skal man lægge yderligere 40 mio. dollars (ting som ikke er inkluderet i budgetloftet), så det betyder vi taler om et budget på 185 mio. dollars eller lignende.”

“Det bliver en stor udfording at samle denne mængde penge. Hvis vi ikke kører så mange løb i år, så får vi ikke så mange penge næste år fra FOM (Formula One Management, red.). Men det er blevet besluttet.”