Breaking: Haas og Toyota bekræftet

MoneyGram Haas F1 Team Team Principal Ayao Komatsu, Toyota Motor Corporation Chairman Akio Toyoda, og GAZOO Racing Company President Tomoya Takahashi. Copyright Toyota GAZOO Racing

Mens du sov har Haas F1 Team og TOYOTA GAZOO Racing indgået et teknisk partnerskab. Rygtet startede for flere måneder siden, døde så lidt hen igen og så ugen før USA’s grand prix på Haas’ hjemmebane, bliver det så bekræftet.

Det er en stor aftale, hvor der virkelig bliver ændret på det nuværende forhold med Ferrari og Dallara. Det eneste som pressemeddelelserne ikke fortæller er om Toyota går ind i samarbejdet med en forventelig fremtid som Power Unit-producent og hvornår det nye samarbejde officielt går i gang.

Hvad der ligger fast er, at  Toyota overtager design-, den tekniske og konstruktørdelen. Toyota GAZOO Racing bliver teknisk partner med alt, hvad det indebærer, mens Haas bliver holdet, der er i Formel 1.

MoneyGram Haas F1 Team Team Principal Ayao Komatsu, Toyota Motor Corporation Chairman Akio Toyoda, og GAZOO Racing Company President Tomoya Takahashi.
Copyright Toyota GAZOO Racing

Allerede på COTA vil der være Toyota branding på Haas VF24, og Toyotas involvering kan sagtens betyde et større liveryskifte ligesom deres biler i WEC og rally.

Haas teamchef Ayao Komatsu er naturligvis stolt over det nye samarbejde og takker blandt andet Ferrari for deres fortsatte støtte og Formel 1 for deres opbakning. Toyota er også glade for det nye spændende partnerskab, der skal være med til at udvikle Toyotas egne kørere, ingeniører og mekanikere.