Boganm: Nordiske giganter del 1

Nordiske giganter Copyright Forlaget Veterania

Danske Carsten Frimodt kender vi godt til på GPnews.dk. Hans mange bøger om specielt dansk historisk motorsport og kørere hører til blandt de bedste indenfor motorsportslitteratur. Nu er hans nyeste bog kommet.

Den nye bog hedder ‘Nordiske giganter – del 1’, og som navnet angiver, så handler det om mere end danske kørere. Vi kommer Skandinavien rundt med både svenske og finske kørere som supplement til de danske.

I kraft af Carsten Frimodts tidligere bøger, så vil de danske kørernavne være set tidligere, men der er ikke lavet en copy+paste, men nye tekster og nye billeder. Der er tænkt over teksten, og det mærker man.

Uddrag fra Nordiske Giganter
Copyright Forlaget Veterania

Bogen gennemgår de her ni kørere:
– Joakim Bonnier 
– Tom Belsø
– Leo Kinnunen 
– Ronnie Peterson
– Tommy Bergudd
– Gunnar Nilsson
– Keke Rosberg
– Stefan Johansson
– John Nielsen

Uddrag fra Nordiske Giganter
Copyright Forlaget Veterania

Mængden af informationer for hver kører er stor. Det er ikke kun fire sider om hver kører og tre billeder. Bogen er 320 sider stor og det giver god plads til gennemgang af de enkelte kørere og med masser af flotte billeder, så mange at man får et godt indtryk af de forskellige biler og biltyper også.

Min alder gør, at jeg ikke var født da flere af disse kørere huserede racerbanerne og for de andre var jeg i min spæde barndom. Derfor er det også fascinerende for mig at læse, hvor dedikerede disse kørere var i sin tid og hvor meget de ville det. Dengang hvor der var konsekvens, ofte dødelig, og det oplever man bl.a. i afsnittet om Joakim Bonnier, og hvor heldig han har været indtil han ikke var det længere.

Finske Leo Kinnunen blev den første finne i Formel 1, og Keke Rosberg den første finske verdensmester i Formel 1. Tom Belsø den første dansker i Formel 1, Ronnie Peterson var ‘Superswede’, Tommy Bergudd med ABBA på siden, Stefan Johansson kørte Formel 1 for både McLaren og Honda inden han endte i Indycar, John Nielsen vandt som første dansker Le Mans.

Det er sådan en bog man tager op og har svært ved at lægge fra sig, men man gør det alligevel for at få styr på alle de informationer man bliver fodret med. Hjernen kan simpelthen ikke holde styr på alle de data, så det forlænger læsbarheden og man læser ikke lige 320 sider på en halv dag.

Bogen er udgivet på “det historiske forlag” Veterania. Historisk fordi deres fokus er på historien, og i år fylder de 20 år. Det fejrer de med 20% rabat i oktober måned ved bestilling på deres hjemmeside, og det gælder alle deres titler.

Det er en større bog man får i Nordiske giganter
Billede fra Carsten Frimodt

Ellers kan bogen findes eller bestilles hjem til assorterede boghandlere. Bogens officielle releasedato er 16. oktober 

Hvad der glæder ekstra ved bogen er den del, der hedder del 1. Det betyder nemlig, at der kommer en del 2 på et senere tidspunkt. GPnews.dk kan ikke (men bliver nødt til det) vente med at læse del 2.

Del 1 kan helt bestemt anbefales, hvis du er interesseret i historisk motorsport og gerne dansk/nordisk motorsport.