Blodbad hos Red Bull Academy

Isack Hadjar Copyright Pirelli

Der var en gang hvor vejen til Formel 1 gik igennem Red Bulls juniorprogram. Var du heldig kom du ind i programmet tidligt i barndommen og vejen til Formel 1 var banet. Antallet af kørere som er gået igennem programmet og skabt længere karrierer i Formel 1 er lang.

Nu står juniorprogrammet overfor en kraftig reducering i størrelsen af blodbad fremfor nedskæring. Et ønske fra Red Bull teamchef Christian Horner, og man må ærligt også sige, at antallet af juniorkørere i programmet er stort.

I år er der godt nok kun to kørere i F3, men Red Bull har hele seks kørere i F2. Det er da også her, det største blodbad forventes at komme, og det er prominente navne, der er på listen.

Isack Hadjar #10 Hitech GP
Copyright Red Bull Contentpool

Efter sigende skulle Zane Maloney og Enzo Fittipaldi, der i år kører for Rodin Carlin være på listen. Norske Dennis Hauger er også ude af programmet. Han er dog bekræftet hos MP Motorsport næste år i F2.

Jehan Daruvola er ude og fortsætter i Formel E næste år. Juan Pablo Montoyas søn Sebastian skulle være ude sammen med Jak Crawford, selv Ayumu Iwasa skulle være i risikozonen trods Honda-opbakning.

Isack Hadjar, der kørte FP1 i Mexico City og ny rookie Pepe Marti, der kommer med opbakning fra Fernando Alonso, skulle forblive i programmet.