Vi har i mere end et år hørt rygter om, at et 12. hold kunne være kinesisk. I Shanghai er rygterne i fuld gang og det skulle være BYD, der lægger billet ind på den sidste plads i Formel 1.
Det er blandt andet nyhedsmediet ‘Bloomberg’, der bringer rygtet efter at have snakket med flere personer tæt på BYD, som dog ønsker at være anonyme.
“BYD kigger på flere muligheder efter sin hurtige vækst uden for hjemmemarkedet og sportens fortsatte skift mod hybridmotorer.”

Copyright Pirelli
FIA Præsidenten Muhammed Ben Sulayem har tidligere udtalt til franske ‘Le Figaro’:
“Det har været en drøm for mig de sidste to år, at de store lande fpr en tilstedeværelse i F1.”
“USA vil være der med General Motors. Det næste skridt er at byde velkommen til en kinesisk fabrikant. Vi har allerede en kører.”
Interviewet blev i sin tid givet, mens Guanyu Zhou kørte for Stake F1 Team Kick Sauber.
Kinesiske fabrikanter har dog ikke gjort det store væsen af sig indenfor motorsport. Geely deltager i standardvognsracing, og NIO var med i starten af Formel E, hvor de vandt titlen med Nelson Piquet Jr.










