Man kunne næsten kopiere mange af de tidligere løbsrapporter. Max Verstappen vandt sprinten i Belgien, men han måtte dog finde sig i at ligge 2’er i en kort periode. En lang optakt til sprinten, der var sat til at starte (i forvejen forskudt) 17.12, men først gik i gang 17.35.
Løbet startede med fem omgange bag Safety Car inden løbet gik i gang med en rullende genstart. Banen var tørret en del op, så da pitten blev åbnet kørte 10 biler i pit og fik Intermediates. Omgangen senere kørte de resterende 10 biler i pit for at få Inters.
Max Verstappen kørte så stærkt på omgang 1 af 11, at han havde et forspring på 4 sekunder. Oscars Inters var dog så hurtige, at han undercuttede Max. Så gik det galt for Fernando Alonso, der ramte kantstenen i Pouhon, der spandt bilen. Det betød, at han ramte dækkene og udgik.
Der måtte en Safety Car til at fjerne Alonso, og da løbet blev genstartet gik verdensmesteren med det samme i krig på Oscar Piastri, og han kørte forbi som var det en forbikørsel.
Logan Sargeant var for hurtig i pitten og blev tildelt fem strafsekunder. Samtidig fik Sergio Perez problemer, og det fik Lewis Hamilton til at angribe ham. De ramte hinanden, ikke voldsomt, men det gav et par omgange senere Lewis fem strafsekunder for at have forårsaget en kollision. En noget hård dom, som man godt kunne forestille sig Mercedes vil appellere.
Carlos Sainz kom også forbi og viste perfekt teamånd, da han boksede Perez inde, så Charles Leclerc kunne komme forbi. Sergio Perez kørte senere af banen og få omgange senere trak Red Bull ham i pitten for at udgå.
På de sidste par omgange kører George Russell rigtig stærkt og kommer forbi Esteban Ocon og senere Daniel Ricciardo. Det var dog med en sikker margin, at Max Verstappen tog det ternede flag og en ny sprintsejr.
Lewis Hamilton fik på grund af tidsstraffen en syvende plads, men lå længe på p4 i kamp for at tage p3 fra Pierre Gasly, der gav Alpine noget oprejsning.
Det endelige resultat blev:
1. Max Verstappen
2. Oscar Piastri
3. Pierre Gasly
4. Carlos Sainz
5. Charles Leclerc
6. Lando Norris
7. Lewis Hamilton (tidsstraf)
8. George Russell
9. Esteban Ocon
10. Daniel Ricciardo
11. Lance Stroll
12. Alex Albon
13. Valtteri Bottas
14. Kevin Magnussen
15. Guanyu Zhou
16. Logan Sargeant (tidsstraf)
17. Nico Hulkenberg
18. Yuki Tsunoda
19. Sergio Perez (DNF)
20. Fernando Alonso (DNF)