Belgiens GP – Sprint – Max i vanlig stil

Max Verstappen Copyright Red Bull Contentpool

Max Verstappen tog sejren i Belgiens sprintgrandprix foran Oscar Piastri og Lando Norris. I et løb der var mere præget af DRS-train end gadekamp satsede McLaren forkert på deres opsætning. Sejren var Max Verstappens 12. i et sprintløb.

Sprinten var 15 omgange lang. Pierre Gasly kom aldrig (rigtig) med i løbet. Franco Colapinto var eneste kører på Soft og endte med at starte fra pitten. McLaren satsede på downforce til svingene og det kostede sejren.

Oscar Piastri tog starten
Copyright Red Bull Contentpool

Max Verstappen og Red Bull valgte den modsatte strategi. Høj topfart og langsommere i svingene, men Kemmel-langsiden er så lang, at det var den rette strategi. Da starten gik kom Oscar Piastri bedst afsted.

Startende fra pole position havde han retten til første sving, og efter afkørselsarealet blev lavet til grus, så er der ingen heltelinje igennem. Det gav Oscar et lille forspring ned mod Eau Rouge, men til gengæld kunne Max få en ekstra god slipstrøm op af langsiden. Som holdt Oscar stille fløj Max Verstappen forbi.

Max Verstappen kører forbi Oscar Piastri
Copyright Red Bull Contentpool

Charles Leclerc var også i slipstrøm på Lando Norris og bremsede sig forbi udenom. Dermed var Lando Norris p4 efter første omgang. Det tog ham til omgang fire at komme forbi, da DRS var tilladt.

Pierre Gaslys start/ikke start gav et par placeringer. At jeg skriver start/ikke start skyldes, at Alpine fik Pierre ud og køre, men han blev også trukket ud med få omgange tilbage.

Sidste del af sprinten var et Max-lyntog
Copyright Red Bull Contentpool

Kimi Antonelli og Lewis Hamilton var startet fra SQ1-området. De fik begge lov til at opleve lidt overhandlinger, og Lewis kom forbi Alex Albon sidst i løbet. Ferrari kørte med et revideret baghjulsophæng, så det var ikke gode nyheder, da Lewis meldte til teamet ‘No rear’.

Her kan du se højdepunkter fra sprintløbet.

Lando Norris kunne køre sig ind på Oscar Piastri og Max Verstappen, og sluttede også med hurtigste omgang, men han blev bare anden vogn i Max V-toget. Max beklagede sig over, at han ikke kunne bremse med fuldt tryk, men han styrede løbet.

Max Verstappen vandt sprintløbet foran Oscar Piastri og Lando Norris
Copyright Red Bull Contentpool

Efter 15 omgange kørte Max Verstappen først over sejren. Ud af 21 sprintløb har Max vundet de 12 og været på podiet i 17. Sejren var også ny teamchef Laurent Mekies første sejr for Red Bull.

Generelt skete der ikke meget i løbet. Det gør der sjældent i sprintløb, da et voldsomt crash kan koste deltagelsen i kvalifikationen få timer senere.

Belgien 2025 – Sprintløb

Husk kvalifikationen køres klokken 16.00. Den kan ses på TV3+ (optakt 15.30), Viaplay og F1TV Pro.