Barcelona vil acceptere rotation

Circuit de Barcelona-Catalunya Copyright Pirelli

Barcelonas kontrakt med Formel 1 udløber næste år, hvor Madrid overtager den officielle spanske grand prix-kontrakt. Alligevel håber banen, at den kan blive i Formel 1, selv hvis det bliver som en del af en rotation.

Der forhandles stadig med FOM, bekræfter Kataloniens forretningsminister Miguel Samper. Det foregår dog ikke i racertempo. Mere som slow cooking.

“Den bedste mad er slow cooking. Lidt efter lidt, lidt efter lidt.”

“Det tager et par dage, et par uger, et par måneder – vi får se.”

Curcuit de Catalunya
Copyright Circuit de Barcelona-Catalunya

En del af forhandlingerne handler om navnet. Kataloniens grand prix er et godt bud, og det vil muligvis irritere den spanske regering.

“Det er en del af forhandlingerne.”

“Der er flere muligheder på bordet. Der er to parter, der forhandler og det er ikke småt. Det er en hel regering og hele Formel 1. Så der er mange muligheder, og det er derfor det trækker ud.”

“Vi analyserer alle for- og imod, men du kan end ikke forestille dig kravene fra lande, der ønsker at afholde et grand prix. Af den grund kræver det en stor del professionelisme indenfor management og en stor del diskretion.”