Barcelona test dag 3 – Bottas på toppen

Valtteri Bottas Copyright Mercedes AMG

På sidste testdag inden sæsonstarten om 14 dage i Australien blev der kørt stærkt. De blødeste C5-dæk kom på flere køreres biler og tiderne lå for de fleste kørere i 1.16-segmentet.

Et segment som Kevin Magnussen ikke kom ned i. Tekniske problemer betød en masse tid i garagen fremfor på banen og det kostede omgangstiden. Kevins tid blev dog sat på Pirellis C4-dæk, så der var helt sikkert et par tiendedele mere i bilen.

Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

Der var positive takter fra Renault. Daniel Ricciardo kørte næsten samme tid som Valtteri Bottas. Næste gang vi ser Renault på banen bliver det med stor sandsynlighed med noget mere gult på banen.

Hos Red Bull viste Max Verstappen tænder. Hans tid blev sat på et niveau hårdere dæk end Valtteri Bottas, så der er ingen tvivl om, at Max vil være klar til start i Australien.

Charles Leclerc var heller ikke langt efter top 3, men med hele 181 omgange på banen, det er næsten tre fulde løbsdistancer. Hvilket hold har sandbagget mest i de to ugers test?

Kevin Magnussen
Copyright Haas F1 Media

Der er positive tegn hos Williams, der virker som om, at de i år kan være med i det stærke midterfelt. Hvem der så skal overtage Williams plads på gridden kan vi kun gætte på, men man kan frygte ud fra de problemer holdet har haft, at Haas ikke har rykket sig nok i forhold til sidste år, men som altid er test og løbsweekender langt fra hinanden.

Med Max Verstappen som to’er må det være frustrerende for Alexander Albon at slutte sidst på tabellen efter en afkørsel.

De sidste testtider blev:

Plads Kører Team Tid Afstand Omg.
1 Valtteri Bottas Mercedes 1m16.196s 79
2 Max Verstappen Red Bull/Honda 1m16.269s 0.073s 45
3 Daniel Ricciardo Renault 1m16.276s 0.080s 65
4 Charles Leclerc Ferrari 1m16.360s 0.164s 181
5 Lewis Hamilton Mercedes 1m16.410s 0.214s 90
6 Esteban Ocon Renault 1m16.433s 0.237s 75
7 Sergio Perez Racing Point/Mercedes 1m16.634s 0.438s 154
8 Carlos Sainz Jr. McLaren/Renault 1m16.820s 0.624s 163
9 George Russell Williams/Mercedes 1m16.871s 0.675s 146
10 Daniil Kvyat AlphaTauri/Honda 1m16.914s 0.718s 160
11 Romain Grosjean Haas/Ferrari 1m17.037s 0.841s 86
12 Kimi Raikkonen Alfa Romeo/Ferrari 1m17.415s 1.219s 115
13 Kevin Magnussen Haas/Ferrari 1m17.495s 1.299s 29
14 Alexander Albon Red Bull/Honda 1m17.803s 1.607s 59