Barcelona test dag 1 – Mercedes i top

Alfa Romeo Racing Copyright Fanrejser.dk

Sidste år var Mercedes sjældent helt med i top i testdagene, men første testdag i Barcelona lavede om på dette. Begge Mercedes-kørere var på banen og beggede toppede hver deres testsession.

Som ofte er der et par overraskelser og Racing Points Sergio Perez på en tredjeplads var overraskende i den nye RP20, som ligner en kopi af Mercedes’ racer.

Ferrari SF1000
Copyright Fanrejser.dk

Ferrari havde en ny kører i cockpittet. Charles Leclerc fik en ekstra dag i SF1000, da Sebastian Vettel som ellers skulle køre den var blevet sløj. En 11. plads er langt fra, hvad vi forventer af en Ferrari, men som altid gælder de vise ord, at man sjældent ved hvad der bliver testet og endnu mindre hvordan der bliver testet.

I år er begge test reduceret fra fire til tre dage. Om det var medvirkende til manglen på røde flag er uvist, men vigtigheden af at være på banen fremfor i gruset og garagen har nok spillet ind.

Robert Kubica fik lov at få den første test for Alfa Romeo Racing og hos Williams var der glæde med en velkørende George Russell, som kørte hurtigere i onsdagens test end han gjorde i maj måned sidste år til grand prixet.

Tiderne fra første testdag blev:

Plads Kører Bil Tid Afstand Omg.
1 Lewis Hamilton Mercedes 1m16.976s 94
2 Valtteri Bottas Mercedes 1m17.313s 0.337s 79
3 Sergio Perez Racing Point/Mercedes 1m17.375s 0.399s 58
4 Max Verstappen Red Bull/Honda 1m17.516s 0.540s 168
5 Daniil Kvyat AlphaTauri/Honda 1m17.698s 0.722s 116
6 Carlos Sainz Jr. McLaren/Renault 1m17.842s 0.866s 161
7 Daniel Ricciardo Renault 1m17.873s 0.897s 56
8 Esteban Ocon Renault 1m18.004s 1.028s 62
9 George Russell Williams/Mercedes 1m18.168s 1.192s 73
10 Lance Stroll Racing Point/Mercedes 1m18.282s 1.306s 52
11 Charles Leclerc Ferrari 1m18.289s 1.313s 132
12 Nicholas Latifi Williams/Mercedes 1m18.382s 1.406s 63
13 Robert Kubica Alfa Romeo/Ferrari 1m18.386s 1.410s 59
14 Kevin Magnussen Haas/Ferrari 1m18.466s 1.490s 106
15 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo/Ferrari 1m20.096s 3.120s 79