Endelig var Formel 1-bilerne tilbage i deres naturlige habitat. Ikke noget med test og sandbagging, nu var det tid til årets første frie træninger. Ikke at man ikke kan skjule noget for konkurrenterne for det kan man, men det er tydeligt, at Mercedes ikke er på toppen.
Det var Pierre Gasly i FP1 foran de to Ferrarier. George Russell, Max Verstappen og Lance Stroll fulgte efter i en session, der bød på et rødt flag da Esteban Ocons ene sidepod eksploderede på banen, så der måtte oprydning til.

Copyright Aston Martin Racing

Copyright Williams Racing
Valtteri Bottas fik et teknisk problem og fik aldrig sat en tid, mens det så svært ud for McLaren og Haas. Lando Norris har udtalt, at han frygtede at McLaren skulle kæmpe med Haas i år, men det var nok ikke i den ende af feltet.
Nico Hulkenberg er kaldt ind som supersub hos Aston Martin og han gjorde en god figur i en bil, han aldrig har kørt før. Sebastian Vettel ude med CoVid19.

Anden træning var i temperaturer tættere på kvalifikation og løbsstarten, og her blev der skruet op for tempoet. Tendensen var dog næsten den samme. Ferrari blander sig i toppen, mens det denne gang var verdensmesteren Max Verstappen som var hurtigst.
George Russell gjorde en god figur i FP2 og holdt sig foran Fernando Alonso og Valtteri Bottas på plads fem og seks. Haas var en positiv overraskelse og havde både Kevin og Mick Schumacher med i top 10.
Lando Norris fik igen lidt ret, da han sluttede lige efter Kevin Magnussens Haas. Denne gang var det de to Alpha Tauri som “skuffede” sammenlignet med FP1, men igen forskellige konditioner og teststrategier.

Copyright Haas F1 Media

Copyright Mercedes AMG
Daniel Ricciardo har det svært med sin McLaren. Han missede halvanden dags test pga CoVid19, og det betaler han nok prisen for nu. Williams må være skuffede efter sidste års oprejsning at se begge sine kørere slutte feltet af, og i begge træninger med Alex Albon efter Nicholas Latifi.
Lørdag vendte kvalitikationen og så er der ikke længere noget at skjule.











