Bahrain test dag 2 – Russell hurtigst

George Russell Copyright Mercedes AMG

Sidste testdag i Bahrain bød på ‘nye’ ansigter i flere biler. Hvor meget ens bil betyder for tider er George Russell et glimrende eksempel på. I bund i en Williams og hurtigst i en Mercedes.

Onsdag bød også på Fernando Alonso, Nicholas Latifi, Jack Aitken, Dan Ticktum, Pietro Fittipaldi og Mick Schumacher. Mick Schumacher sad i dag i en Alfa Romeo, Fernando Alonso i ikke-Pirelli testbilen, hvor Carlos Sainz i dag havde en dobbeltrolle som både McLaren-tester og Pirelli dæktester.

Det var dog ikke smooth sailing for George Russell. Hans W10 havde en mindre vandlækage, som tog lang tid at fikse, sagde løbsingeniør Andrew Shovlin efterfølgende.

Derfor måtte Mercedes prioritere deres testprogram, da man ikke kunne teste alt, hvad man havde planlagt.

Næsten lige så hurtig som George Russell var Sergio Perez. Under en tiendedel adskilte Racing Point fra Mercedes. Syv kørere nåede 100 omgange, men ingen var så flittige som Dan Ticktum og Alexander Albon med 134 og 143 omgange.

Mick Schumacher var gået fra Ferrari-garagen til Alfa Romeos tilsvarende og i C38 kørte han sjette bedste tid.

Tiderne fra sidste testdag blev:

Plads Kører Team Afstand Omg.
1 George Russell Mercedes 1m29.029s 101
2 Sergio Perez Racing Point/Mercedes 0.066s 60
3 Sebastian Vettel Ferrari 0.290s 102
4 Carlos Sainz Jr. McLaren/Renault 0.766s 20
5 Daniil Kvyat Toro Rosso/Honda 0.882s 111
6 Mick Schumacher Alfa Romeo/Ferrari 0.969s 70
7 Alexander Albon Toro Rosso/Honda 1.008s 143
8 Lance Stroll Racing Point/Mercedes 1.020s 35
9 Dan Ticktum Red Bull/Honda 1.827s 134
10 Romain Grosjean Haas/Ferrari 1.874s 86
11 Fernando Alonso McLaren/Renault 1.977s 69
12 Pietro Fittipaldi Haas/Ferrari 2.180s 48
13 Lando Norris McLaren/Renault 2.274s 72
14 Jack Aitken Renault 2.471s 103
15 Nicholas Latifi Williams/Mercedes 3.169s 100
16 Carlos Sainz Jr. McLaren/Renault 3.240s 60